DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

sammen med Skudens øvrige Besætning efter Forlis er kastet i Land og har det varmt og godt sammen med smaa solmodnede brune Piger, hvis Gæste- venskab slet ingen Grænser kender. Det er altsaa saa som saa med Idyllen der­ hjemme paa Christianshavn, Baggrunden er en Smule trist —og saadan er det i Virkeligheden ogsaa i det store og hele. Holger Drachmann er ikke den eneste, der har slaaet lyrisk-romantisk Mønt af den gamle Bydel hinsides de to Broer, den har alle Dage været betragtet som Idyl j ikke alene Digternes, men ogsaa jævne Godtfolks brave Hjerter har banket sentimentalt og svulmet af sød, vemodig Betagelse over de røde Tage, de gamle Kanaler og de bar­ kede Søfolk i Kælderbeværtningerne. Men Hverdagen, den nøgne, beskidte Hverdag har sagt noget andet. Det er en Kendsgerning, at indtil for en Snes Aar siden var Christianshavn en skummel og usund Bydel, hvor man bag Fagaderne fandt al Slags Ynke­ lighed og Usseldom. I Baggaardene til de gamle smukke Handelshuse og Patricierhjem (fredede i Klasse A) laa mørke og snævre Rønner, hvor Voksne og Børn levede tæt sammen under Forhold, der sandelig ikke var poetiske; og fra Idyllen omkring de gamle Volde og Kanaler behøvede man kun at gaa faa Skridt rundt om et Hjørne for at se, høre og lugte alt andet end idyl­ liske Ting. Der var Smøger saa smalle, at Brøndstræderne i Byens Centrum og salig Diderik Badskjærs Gang ikke var værre —endnu har Saneringen ikke faaet aflivet dem alle, henne ad Langebro til, ved Store- og Lille Sønder- voldstræde, er der endnu Steder der godt kunde fotograferes og virke som helt illuderende Baggrund for en Film om „Paris’ Mysterier“ . Stort, sort og skummelt stod midt i det Hele det gamle Børnehus ved Torvet og kastede sin skæbnesvangre Skygge over hele Christianshavn. Denne Straffeanstalt, der stammede fra det syttende Aarhundrede, var en Skamplet paa de gamle Tiders Retspleje—en forfærdende Illustration til deres tankeløse og samfundsødelæggende Brutalitet mod alle, der befandt sig paa den for­ kerte Side af Lovenes haarde, ubønhørlige Grænser —ja, man behøvede ikke engang at have forbrudt sig mod nogen Lov for at havne bag de mørke Mure, Fængslet hed ikke „Børnehus“ for ingenting. Forældreløse, som ingen gad tage sig af, blev anbragt dér, i Rum sammen med gamle Vaneforbrydere og K 113