DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

den rødblissede Saxofonist bruger Blæsebælgen. Men Musik og Musik er to Ting, — paa en Redekam kan der spilles baade paa de grove og de fine Tænder. Nyhavn er andet og mere end Ramasjang og Beværtningsromantik. Der er en egen provinsiel hyggelig, ægte poetisk Stemning over alle de gamle og forfaldne, men arkitektonisk set smukke Huse, der omkranser den lille blinde Kanalarm, hvor kun de smaa Paketbaade lægger til. Her i Gaden bor Københavns, ja maaske hele Danmarks eneste virkelige Tatoveringskunstner, den uforlignelige Tatoo-Jack. („De kommer ind med det samme! Navnetræk broderes, mens De venter, men ønsker De en Fuld­ rigger, et Par korslagte Flag eller en eksotisk Skønhed, tager det selvfølgelig længere Tid!“ ) De herlige Skibsprovianteringsforretninger er ogsaa noget for sig, deres Varelager er stort og meget blandet! Her kan man købe alt, lige fra islandske Færø-Trøjer, Røjsere og Sydveste til Lanterner, Skibsklokker, Spegesild og kostbare nautiske Instrumenter. Og her i Kvarteret ligger Forhyringskontorerne, Springbrættet ud til den store Verden. Hvor mangen rask ung Mand har ikke i Aarenes Løb slidt deres Trapper, spændt paa, om det nu ogsaa skulde lykkes for ham at slippe ud! Kanalen —eller „Renden“ som den hedder i Nyhavns-Jargonen —deler Gaden paa langs i to Dele, som tilsyneladende ikke har meget med hinanden at gøre. Charlottenborgsiden kaldes „den fine“ , og de unge Malere fra Akademiet søger da ogsaa gerne over paa den anden Side —Solsiden —bort­ set fra, at de spiser deres Biksemad hos Reimann i „Gilleleje“ . Den første Foraarsdag skal man opleve i Nyhavn, som man oplever den lyse Nat fra Langelinjemolen. Gaa derned en tidlig Morgen, naar det stærke, livgivende, varme Sollys kaster sin Gyldenskinds Kaabe over Armoden! „ . . . Nu gaar Vaaren gennem Nyhavn fra „Shanghaj“ og til „Kahyt“ . Nu har Solen gule Unger i hver skimlet Regnvejrs-Pyt. 108