DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

smør, mælk og æg. Nu er det bilerne der i de tidlige morgentimer suser ind til byen. —Jeg har dog endnu i tredverne en meget tidlig morgenstund oplevet et par mænd der i selve den morgenøde og morgenstille, dagningslysende Vesterbrogade drev med en flok køer. Denne drift kvæg, brummende og brølende, langsom og tung i gangen, skyndet frem af mændenes raab, denne lyd af klaprende koklove der uafladelig gled paa den oljeblanke asfalt, dette virkede ganske mærkværdigt i denne gade, hvor ellers sporvognene, bilerne og cyklisterne er det naturlige. Oplevelsen var en lille mindelse om fortiden, gamle dage. Endnu kan man fra Frederiksberg bakke — inde i haven ved slottet, — staa og se ind over en del af byen. Taarnene og spirene er noget nær hvad man saa før, men byen overskuer man ikke mere, den ligger ikke lavt med spir og taame ragende op, man ser nu en skov af skorstene, en uendelighed af tage — et stykke af en storby, og ikke den lille by vore forfædre saa. Fra bakkens fod, med indgangen til Søndermarken paa den ene side, paa den anden plankeværkerne ind til de smaa haver i Pilealléen, et hyggeligt levn fra ældre tider, gaar vi ad Vesterbrogade ind mod byen, uden hast, seende os om, saa vi —maaske for en gangs skyld —virkelig sér Vesterbro­ gade, ikke bare skynder os igennem den, man sér f. exp. husene, ikke blot butikerne, kikker ned ad sideveje og sidegader, standser op nu og da . . . Det første stykke Vesterbrogade har trods store høje huse endnu ligesom lidt af provinsens ro over sig; der er de butiker, der maa være, men de tar ikke synet fra det øvrige, husene ses. Som hele vejen ind næsten, skifter gammel, ældre, nyere og ny bebyggelse, men hér er det ældre endnu overvejende. De ofte kønne gamle ejendomme med en vis stil over sig, snart hen mod det fornemme, saa bare til det solide, det jævne men hæderlige, saa resten af et større landsted som nu ligger klemt ind mellem entreprenørhusene fra halvfemserne eller deromkring, og huse med meget pynt, rosenborgagtig stuk over døre og vinduer. Det flygtigste kik paa denne blanding er som at blade i en bog med fortællinger fra forskellige tider. Og se —endnu er der gamle stalde her, ind over gaarden, vognport, toppede brosten, et stykke aaben mødding, høns og duer, hestepærer og hyld i krogene, et enkelt træ der vel 6