DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

havn fordyres noget ved, at Størstedelen af vor Landbrugseksport gaar over andre Havne, saaledes at Trampdampere maa gaa i Ballast fra København. Alle Landets store Rederier, med 0 . K. og D. F. D. S. i Spidsen, har Hjem­ sted her, og tre Femtedele af hele Landets Dampskibstonnage samt tre Fjer­ dedele af Motorskibstonnagen er hjemmehørende i København. Biskop Absalon havde en heldig Haand, da han i sin Tid befæstede den lille Flække og gav den Navnet Købmændenes Havn, men selv den mest fremskuende kunde vel ikke have forudset den Udvikling, vor Hovedstad har gennemløbet i Aarhundredernes Løb, en Udvikling der har gjort den til den førende By i Norden. Det kan synes noget overdrevent, naar man kalder København „Byen med de skønne Taarne“ , for det er slet ikke saa faa udenlandske Stæder, der rent taarnmæssigt fuldstændig fordunkler vor egen Hovedstad. Naar den stadig har kunnet hævde sit Tilnavn, skyldes det dens ovenud dejlige Indsejling. Efter at have passeret de idylliske (desværre alt for idylliske!) „Forter“, Middelgrunden og Trekroner, staar man ind mod Langelinjemolen. Til den modsatte Side ser man Refshaleøen, og forude hæver Byen sig som paa en Præsenterbakke over det flade Land, —med Taarne og Spir. De fleste Havne Verden over ligner hverandre: I Havnebassinerne ligger Skibene tæt sammenstuvede, Vandet er utrolig snavset, Larmen er øre­ døvende, et tykt, klæbrigt Lag Sod og Kulstøv breder sig overalt. Hvor anderledes venlig, lys og ren er ikke den Velkomst, København byder den Fremmede! Langelinje selv er ét enestaaende, storslaaet Parkanlæg med Skulpturer og yndefulde Beplantninger, indrammet af det blinkende Vand, af Kastels­ havens ærværdige ældgamle Trækroner og af Toldbodvejs Alléer. Hvor finder man paa den ganske Jord et Havneindløb som dette! Den Fremmede føler med det samme, at dette er Hans Christian Andersens Eventyrland! De opstillede Skulpturer fortæller ham, at her vralter tamme Isbjørne om­ kring paa Gaden, her slikker yndefulde, ungpigespæde Havfruer Solskin paa en Sten i Havstokken, medens en vældig Jættekvinde pløjer med sam- 102