DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

„Stadens gamle Havn eller Revier befindes at være af Urenlighed saa slet forfyldt, at store Skibe er derved længe siden betaget den skønne Belejlighed, som de tilforn har haft baade udi Ladning og Losning, da Revieren var ren og udi sin Esse, hvor de fra Slotsholms Bro og langs til og udenfor Bommen udi anseelig Mængde har kunnet ligge, Staden til mærkelig Gavn, Sirat og Renommé, hvorimod nu fast intet andet end smaa Skuder og Fartøjer, ja næppelig en Pram med sin fulde Last fra Bommen indtil Vejerhuset saaledes ved lavt Vand kan indflyde.“ I den merkantilistiske Periode blev København Stabelplads for de fire Spe­ cies (Vin, udenlandsk Brændevin, Tobak og Salt). Af og til maa den dele denne Stabelret med andre Byer, til andre Tider er der Tale om en Eneret, og da København igen mister denne, faar den som Erstatning Nedsættelse i Tolden. Nu og da er Stabelretten forbundet med en Form for Kreditoplag, og i 1726 opnaar Hovedstaden endelig „stedsevarende“ Toldkredit paa grove Varer —en Forløber for Frihavnsinstitutionen, som allerede Schimmelmann gjorde sig til Talsmand for, men som først aabnedes 1894 —over hundrede Aar efter hans Død, og under voldsom Protest fra Byens ældre Handelsstand, som ikke kunde indse, at Paabegyndelsen af Kieler-Kanalen nødvendiggjorde dette Modtræk. Frihavnen er ofte blevet udvidet, den omfatter nu et samlet Areal paa 82 Hektar, hvoraf knap 50 Hektarer er Landareal. Dens samlede Kajlængde er paa ikke mindre end 4,7 Kilometer, og Vanddybden er indtil 9,5 m, saa­ ledes at selv meget store Skibe kan lægge til. Københavns Havn strækker sig langs et otte Kilometer langt Farvand mellem Sjælland og Amager. Den bestaar af tre Hoveddele: Yderhavnen —fra Nordgrænsen og til Told­ boden, Inderhavnen —fra Bomløbet til Langebro —og endelig Sydhavnen (1870). Til Havnen regnes endvidere den nye Oliehavn paa Amagers Øst­ kyst. Dette vældige, udstrakte Havneanlæg har givet Hovedstaden den kom­ mercielle Førsterang blandt alle vore Byer, omend Skibsfragterne paa Køben­ IOI