DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Efter 1660 fik København store Chancer for at vokse paa Bekostning af de øvrige sjællandske Søkøbstæder, idet Byen (sammen med Korsør) fik Ene­ ret paa at ind- og udføre Varer til og fra Sjælland. Dens Borgere opfattede dette som en Belønning for udvist Heltemod under Belejringen, men Bestem­ melsen maa dog samtidig ses som et Led i Enevældens Bestræbelser efter at koncentrere Udenrigshandelen paa ganske faa Havne af Hensyn til Told­ kontrollen. Opfyldninger og Udgravninger havde i Aarenes Løb ændret den gamle Bys Struktur betydeligt. Bremer„holm“ var blevet landfast, —Dybensgades Navn fortæller endnu om et „Dybcc, som strakte sig op imod Nikolaj Kirke. Helt op imod Frue Kirke har man fundet Bolværksrester, og endnu paa Chri­ stian den Fjerdes Tid gik Vandet op til Løngangsstræde, som har Navn efter en Løngang, der førte fra Slotsholmen til Byen. Endelig udarbejdedes i 1669 Nyhavns-Projektet, og Aaret efter overdroges det til Henrik Bjelke, Curt Adeler og Niels Rosenkranz at „overveje, hvor­ ledes (Nyhavn) skulde indhegnes.“ — en Overvejelse der resulterede i, at Lodsejerne fik paalagt at rejse Bolværk om Havnen. Endelig opfyldtes det tidligere „Vad“ mellem den lange Reberbane og Nyhavn, hvorved opstod den nuværende Have bag Charlottenborg. Og i 1673 kan Bording da digte i formfuldendte, stive Aleksandrinere:

„Det nybegyndte Verk og vide Grøfters Rende, som gaar til Kongens Torv, er kommen nu til Ende.“

Byen havde faaet et nyt karakteristisk Træk i sit Fysiognomi. Men hvad Gavn havde man af disse mange Sejlrender, Kanaler og Havne- Lommer, naar de uafbrudt mudredes til, blandt andet paa Grund af de pri­ mitive Kloakeringsforhold. Kun faa Aar efter Frederik den Tredjes Død beklager Stadens 32 Mænd sig saaledes: IOO