DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

længe Bøgen spejler sin Top i Bølgen blaa!“ Det er værd at erindre sig, at her har Mennesker levet og virket, før Bøgen holdt sit Indtog, ja før der endnu fandtes et Øresund, den kunde spejle sin Dejlighed i. Lad os ikke fremefter klamre os til Bøgen og gøre vor Tilværelse som Nation afhængig af den. Forhaabentlig klarer Landet sig, selv om Bøgeskoven igen forsvinder fra det ødanske Landskabs Fysiognomi! Jernaldergrave viser Spor af Bebyggelse inden for de nuværende Bygræn­ ser. Siden tog Bopladsen Vækst, den laa strategisk godt, i Læ bag det flade Amager, ogsaa merkantilt fik den efterhaanden Betydning, idet Handels­ vejen fra det rige Roskilde imod Skaane endte her: De Varer, der var be­ stemt for Haløre Marked, maatte udskibes i dens Havn, der ogsaa formidlede Trafiken til Lund. „Havn“ blev Bebyggelsens Navn, en mærkelig anonym Fællesbetegnelse at knytte til en By, et Navn, som havde svært ved at vinde Fodfæste. Saxo meddeler da ogsaa —uden Navns Nævnelse —at Olav den Hellige stævnede Folket til Tinge her Aar 1026. Men 1043 flygtede Svend Estridsøn gennem „Havn“ . Her har vi første Gang Navnet paa Prent. Den almindeligt udbredte Opfattelse af Biskop Absalon som Byens og Flavnens Grundlægger gælder altsaa ikke. Absalon befæstede den, —„bygged Borg ved Havn“ , han lagde den under Roskilde Bispestol, hvilket i Forening betød Opførelse af Kirker og Klostre, øget Handel og øget Vækst. Han gav den endvidere Navn: Mercatorum portus —Købmændenes Havn! Det ubestemte „Havn“ havde faaet en yderligere Karakteristik, som kunde huskes, og som skulde blive kendt Verden over. I 1416 satte Erik af Pommern sig i Besiddelse af Byen og gjorde den til Rigets Hovedstad. Historikerne har ikke altid været lige blide ved ham: Alle­ rede i hans Tid gik Kalmar-Unionen overstyr, selv Danmarks Trone mistede han og maatte siden ernære sig som gemen Sørøverkonge paa Gotland. Men hans Regeringstid var een langvarig og haardnakket Kamp for at vriste Søn­ derjylland fra Holstenerne og deres mægtige Forbundsfæller, han gjorde København til Kongens By, og han lagde endelig Grunden til vor eneste virkelige Rigdomskilde i Aarhundreder: Øresundstolden. I disse Handlinger 97