DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

en af Kvarterets store Ejendomme, Sankt Annæ Palæ i Dronningens Tvær­ gade, i Krigens sidste Maaneder var Gestapos Tilholdssted, efter at Shell- Huset var blevet tilintetgjort. Kvarteret heromkring, det saakaldte Saneringskvarter, ser i Øjeblikket meget broget ud —nærmest som en ond Drøm. Store, moderne Beboelses- og Forretningsejendomme veksler med smalle, gamle Huse, nogle tomme og for­ ladte, og nylig blottede halve eller hele Gavle, der ser underlig hjemløse ud. Det Kvarter, der ligger vest for den nordlige Ende af Store Kongensgade, er relativt nyt. Allerede i Midten af forrige Aarhundrede begyndte man at rive Dele af Nyboder ned og bygge høje Huse i Stedet for de lave, gule, og man fortsatte paa denne Manér; de gamle Gader, Kattegade og Pindsvine­ gade, forsvandt, og her anlagdes senere Gernersgade, Olfert Fischersgade og Sankt Paulsgade, hvor der opførtes Huse med rummelige og triste Lejligheder til den Middelstand, der helst klumper sig sammen i Spisestuen. I dette nye Kvarter byggedes ogsaa Sankt Paulskirken, der længe var Københavns yngste. Herude —i Klerkegade mellem Adelgade og Borgergade —ligger den ba­ stante røde Bygning, der tidligere var Frimurerloge, men som Tyskerne byg­ gede Mur omkring, saa den næsten ligner en Fæstning. Dette er i det hele taget de geheime Selskabers Kvarter; her ligger ogsaa det Hus, som blev bygget af den hemmelige og filantropiske Orden „Kiæden“ —absolut ikke at forveksle med Dansebulen i Dronningens Tværgade —som Asyl for blinde Børn, den første Begyndelse til det store Blindeinstitut, som samme Selskab senere skænkede Landet. Vi forlader dette noget blandede Kvarter ad Kronprinsessegade, en for­ holdsvis ny Gade, anlagt omkring forrige Aarhundredskifte paa Kongens Haves Grund; den har en hel Række smukke og enkle Empirehuse nogle med å la greque-Friser —i et af dem boede Weyse i mange Aar —og dens Beboere kan glæde sig ved en herlig Udsigt til Kongens Have med de væl­ dige Træer og med den Juvel af et Renæssanceslot, som vi kan takke Chri­ stian den Fjerde for. Ja, disse Oldenborgere! De havde kostbare Idéer, og ødsle var de med Statens Penge, men de har unægtelig skænket København Bygværker, som ikke findes skønnere i de store Landes Hovedstæder. 95

Made with