DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Men selv om Erik Bøgh ikke altid var lige smagfuld, saa var han i alt Fald flittig og havde kvikke Idéer; saaledes indlagde han saa at sige Lumbyes be­ rømte „Champagnegalop“ i sit Syngespil „Hr. Gryile og hans Viser“ og rimede selv til den populære Melodi:

Naar dit Humeur er graat, Og Modet bankerot, Og Veiret trist og vaadt Og tykt og koldt og raat — Naar Verden er bigot, Og finder dig for flot, Og naar du nævnes blot Rebel og Sansculot — Naar Rykkernes Complot Slaa Leir omkring dit Slot og saa videre.

Bøgh kunde blive ved længe, naar han først tog fat; Rim var der nok af, saa tog han det ikke saa nøje med Meningen; men musikalsk var han unægtelig. Casino har jo bestaaet som Teater langt ned i vor egen Tid —som Operet­ ternes og Folkekomediernes Teater. Enkelte Forsøg paa at spille „litterær“ Komedie derude er aldrig faldet heldigt ud. Ganske vist havde Strindbergs „Faderen“ sin første Opførelse her, men holdt sig kun paa Plakaten, fordi det gik sammen med Operetten „Mumbo-Gumbo Gonggong den Store“ ! Mange gode Navne er knyttet til dette Teater: Charlotte Wiehe, Oda Niel­ sen, Gerda Christophersen, Fjelstrup, Reenberg, Helsengreen, Neumann (baade Sophus, Victor, Mathilde og Astrid) og mange, mange flere. I Aarhundredets første Aar kunde man næsten daglig se en aaben Droske svinge fra Skt. Annæ Plads op ad Amaliegade, og i den sad henslængt en ele­ gant Gentleman med den bredskyggede, nystrøgne Silkehat koket paa Snur og den guldknappede Stok anbragt i omtrent samme Stilling som Frederik 93