DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

ringe paa en Klokke og derpaa forsvinde. Der blev da sørget for Børnene, og de blev senere sat i Pleje paa Landet, Kassebørn kaldte man dem, og man har indtil vore Dage husket denne Institution, i alt Fald har jeg i Trediverne talt med en gammel sjællandsk Kone, som mindedes, at en Kvinde i Sognet var et „Kassebam“ . Kassen fik dog ikke Lov at sidde ret længe; den blev fjernet efter Struensees Fald, da man mente, at den befordrede Usædelig­ heden! Og i 1787 blev Fødselsstiftelsen flyttet, denne Gang til den fornemme Gaard, som Laurids Thurah havde bygget til sig selv, og som senere var i Juliane Maries Eje. Huset staar endnu, det nuværende Nr. 25, og paa Ge­ simsen staar stadig, omend noget udvisket, Ordene „Den kongelige Fødsels­ stiftelse“ . Nær ved den, paa Hjørnet af Fredericiagade, ligger endnu et smukt Palæ, nu italiensk Gesandtskab. Men vi vender tilbage til den sydlige Ende af Amaliegade og standser mellem Kolonnaden og Sankt Annæ Plads ved en stor gulgraa Kasse af en Bygning. Hvis man havde Fantasi nok, vilde man maaske høre Aandemusik fra dens Indre, Valsetoner, Operettemusik, Vaudevillesange. Men Bygningen ligger stum og forladt: „Casino Opbevaringsmagasiner A/S“ staar der paa et Skilt over Indgangen. Køn er Bygningen ikke, og forsømt og snavset ser den ud, men den har en broget Historie. Det var Georg Carstensen, den lapsede Modeherre, Manden med de flyvske Idéer, Forlystelsesraad i Chri­ stian den Ottendes København, der —ikke tilfreds med den Sukces han straks havde haft med sit Sommer-Tivoli —absolut vilde skænke København et lig­ nende Etablissement til Vinterbrug. Efter nogle Vanskeligheder opnaaede han Kongens Tilladelse til at udbyde Aktier i Foretagendet og købe en Gaard i Amaliegade, i umiddelbar Nærhed af Kongeboligen. Han byggede Gaarden om og udstyrede den med, hvad man dengang ansaa for ustyrlig Luksus og Pragt. Helt fin var Smagen ikke. Det indre blev møbleret i „mau­ risk“ Stil; der var Tæpper og Pergolaer og Marmorborde med forgyldte Ben og Basarer og Springvand og Bassiner med Guldfisk; og der var Gasbelys- ning, som dog undertiden svigtede. Det var Carstensens Idé, at der først og fremmest skulde være Musik — især folkelig og letfattelig Musik, og paa Aabningsaftenen dirigerede selveste H. C. Lumbye og spillede sin egen Kom- 90