DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Vi kommer senere tilbage til denne Ende af Amaliegade, men først vender vi om og gaar over Slotspladsen mod Langelinie, vi standser et Øjeblik og ser paa de to nordlige Palæer, oprindelig Brockdorffs og Levetzaus; i det østligste, „det med Uret“ , har Frederik den Niende boet som Kronprins, og det er nu Residenspalæ; det vestlige, som Københavnerne kender bedst, var Christian den Ottendes Bolig, og Christian den Tiende boede her i hele sin Regeringstid. Inde i Amaliegade, paa Østsiden, laa tidligere „Almindeligt Hospital“ , en Blanding af det, vi forstaar ved Hospital, og Fattigstiftelse; det blev indviet 1 769, men er forlængst flyttet, og et Par store, moderne Bygninger har rejst sig paa dets Grund. Nordligere har vi den imponerende Søjlebygning, der rummede det Classenske Bibliotek og nu benyttes af Toldvæsenet. Og endnu nordligere, ved Hjørnet af Ny Toldbodgade, ligger atter en af Eigtveds fine Rokokogaarde, en bred Bygning med Lisener og en gratiøs Kartouche i Frontespicen. Efter Ny Toldbodgade tager Toldbodens Bygninger fat, og denne Del af Gaden er mindre aristokratisk; her er Rederi- og Speditions­ kontorer og i Kældrene Skibsforretninger med sejlsvulmende Fartøjer i Vin­ duerne mellem Olietøj og Tovværk. Men ogsaa herude findes smukke Huse, adskillige i klassisk Stil. Et af dem, Nr. 39, findes dog ikke mere; Tyskerne skød det i Brand den 19. September under Paaskud af, at der blev skudt paa dem derfra, og det brændte ned til Grunden, da Bovensiepen forbød Red­ ningsmandskabet at slukke. I denne Side af Gaden, den vestlige, er den anseligste Bygning det gamle Frederiks Hospital, paabegyndt af Eigtved og fuldført af hans Efterfølger, Laurids de Thurah. Efter Fundatsen var Hospitalets Bestemmelse at „give fri Cuur og Pleie til fattige og syge Borgere, der ikke nyde offentlig eller privat Hielp“ . I Struensees Tid blev Fødselsstiftelsen, eller som den dengang kaldtes „Accouchementshuset“ , henlagt under Hospitalet og havde til Huse i den sydlige Pavillon, der hvor nu Forsikringsselskabet „Skjold“ bor; det var ligeledes Struensee, der sørgede for, at der udenfor et af Kældervinduerne « blev opsat en Kasse, hvorover sad en hvid Marmorplade med Paaskriften „Ulykkelige Børns Frelse“ . Det var Hensigten, at ulykkeligt stillede ugifte Mødre, der ikke selv kunde forsørge deres Barn, kunde henlægge det her, 89