DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

berømte Rytterstatue, som Frederik den Femte ikke fik at se, og som hverken han eller hans Efterfølger formaaede at betale. Det blev det asiatiske Kom­ pagni, der fik Regningen, og den var stor, men betalt blev den. Frederik den Femte rider frem paa sin dansende Paradehest, laurbærkranset og i antikt Klædebon, saaledes som man dengang i Frankrig, det store Forbillede, frem­ stillede enevældige Herskere. Han var maaske ikke nogen stor Monark, og særlig dydig var han som bekendt ikke, men han var afholdt, fordi han var venlig og munter og kunde tale Dansk, og formodentlig har han virkelig følt sig som den omhyggelige Landsfader, den Piu Patrice Pater, som han kaldes paa Grundstenen til Frederiks Hospital. Statuen er et fornemt Kunstværk, et af de skønneste, vor By ejer, fint patineret med grønt, som den er, tager den sig smukt ud mod Perlemorshimlen bag den. Heldigvis kom den uskadt gennem Besættelsesaarene, men der blev ogsaa passet godt paa den, et helt Hus blev muret op om den, og det fyldtes med løst Sand, som fuldstændig dækkede den. Kolonnaden, der forbinder Moltkes og Schacks Palæer, er linieskøn som altid, men den trænger meget haardt til at blive malet. Lige bag den har vi det „Gule Palæ c; heller ikke det var oprindeligt bestemt til at huse konge­ lige Personer, men blev bygget af Jardin til en jævn Borgermand. Frederik den Sjette købte det senere til sin Datter, og Christian den Niende boede i det som Kronprins. Mange nulevende Københavnere husker det bedst som Bolig for Prins Valdemar og hans populære og begavede Hustru, den orleanske Prinsesse Marie. Nu har Røde Kors Lokaler i Palæet. Egentlige Palæer i Rokoko er der ikke mange af i Amaliegade, men der er mange fine Borgergaarde i denne Stil, saaledes Nr. 17 lige overfor det gule Palæ, en stilren Rokokobygning med Siderisalitter og en elegant Kar­ touche mellem Midtvinduerne. Der er ogsaa Nr. 5, Domus Medica, der des­ værre nu, takket være Tyskernes Haandlangere, er en sørgelig Ruin; der staar kun to Etager af Ydermurene, og de fine Relieffer i Blændingerne er sværtede og sprængte. Huset blev, som man vil huske, „schalburgteret“ den 18. Juni 1944, som Hævn fordi en ondartet Stikker, stud. med. Køppe, var blevet likvideret et Par Dage i Forvejen. 88