DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

der i 1905 kom hertil for at forhandle om Valget af Prins Carl til norsk Konge. Det var ogsaa her, Nordpolens „Opdager“ , Dr. Cook, boede og lod sig hylde af de Skarer, der samledes nedenfor hans Vinduer. Nu er Hotellet borte; under Besættelsen stod der stramme grønne Vagtposter udenfor dets Døre, og nu residerer Danmarks kommunistiske Parti i „det gamle fine Hotel“ . Hvor­ dan mon Lensgreverne har det i deres Grave? Ved Siden af det, der engang var „Phoenix“ , ligger Høst og Søns kgl. Hof- Boghandel, stiftet saa tidligt som i 1836, dog ikke med Bopæl i dette Hus. I Bogladens Vinduer ligger kostbare Værker, fine franske Kunstbøger, og noget mærkeligt er der ikke i, at det just er Frankrig, der dominerer, for dette Lands Litteratur har altid hørt til Firmaets Specialiteter, og det har Fortjenesten af at have handlet direkte med Frankrig i en Tid, da den danske Boghandel næsten udelukkende var tysk-orienteret. Længere nordpaa hos det ikke slet saa ærværdige Boghandlerfirma Fischer & Krarup prydes Vinduerne af fine gamle Udgaver af engelske og franske Klassikere, og ogsaa Kunsten er rigt repræsenteret ved kostbare Reproduktionsværker, medens den unge dan­ ske Kunst finder Husly i Firmaets Udstillingslokaler. Udfor Frederiksgade løfter Marmorkirken sin irgrønne, guldstribede Kup­ pel; den blev jo omsider færdig, og er dog ikke færdig; de Statuer af danske Kirkefædre, der kranser dens Fod, har kun langsomt indfundet sig; endnu staar to af Soklerne tomme, og de senest opstillede Figurer har endnu ingen Kobberrust i Klædebonnets Folder. Nylig har dog den gamle Mester J. F. Willumsen fuldført en Kolossalstatue af Johan Nordahl Brun, som er bestemt til Opstilling paa den næstsidste af de tomme Sokler. I Anlægget omkring Kirken er opstillet Kapitæler, der var udarbejdet efter de oprindelige Teg­ ninger. Bredgade har ogsaa andre Kirker, den russiske med de gyldne Løgkupler og Værnehelgenen Alexander Newskis guldstraalende Billede i Taarnet; og skraas overfor den lille katolske Set. Ansgar Kirke ved Siden af Kirurgisk Akademi; den har ligesom Frederikskirken en Ansgar-Statue. Ad Frederiksgade kommer vi ind paa Slotspladsen med de fire ganske ens Palæer, graa og fornemme, samlede om Grundlæggerens Billede, Salys 86

Made with