DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

skønne Kolonnade med de ioniske Søjler; desværre blev de kun af Træ - igen fattedes Riget Penge —, men det gør jo ikke deres Linier mindre smukke. Siden har alle Konger boet paa Amalienborg med Undtagelse af Frederik den Syvende, i hvis Tid der igen fandtes et Christiansborg. Frederiksstaden fik Lov at staa. Mens Ilden ødelagde baade Eigtveds Rokoko-Christiansborg og C. F. Hansens klassiske Slot, stod Frederiksstaden med sine Palæer og Borgerhuse fra Rokokoens Tid. Den staar endnu, og vi kan naar som helst se den. Vi gaar derind en Efteraarsdag; det har nylig regnet, og Himlen er graa- blommet endnu og ligesom vaad, saa den ligner det indre af en Muslingskal, men paa denne Baggrund staar Palæernes matgraa Mure just saa smukt. Det er en Fejltagelse at tro, at Graat i Graat altid er trist og kedeligt. Der er mange Farver i Graat. Vi gaar ind i Bredgade, den gamle Norgesgade, der paa Frederik den Femtes Tid kun havde Huse - og ikke mange - paa den vestlige Side, og kommer ind i Gaden med det Thottske Palæ, nu fransk Gesendtskab, paa venstre Haand og paa højre det pudsige lille Kanneworff’ske Hus, der stand­ haftigt har holdt sig paa den lillebitte, spidsvinklede Grund mellem Store Strandstræde og Bredgade; det har ligget der siden Slutningen af det i J. Aar- hundrede, men er efterhaanden vokset noget i Højden, den eneste Dimension, der tillod Udvidelse; Navnet har det faaet efter det Klædekræmmer- og Skræder-Dynasti, der ejede det gennem Generationer. I Begyndelsen af Aar- hundredet overtog den tidligere Skuespiller og senere Teaterdirektør Ivar Schmidt, der paa mødrene Side var en Kanneworff, Skræderforretningen. Et af de ældste Huse paa Vestsiden af Gaden er det Moltkeske Palæ- det vi nu oftest kalder Haandværkerforeningen —paa Hjørnet af Dronningens Tværgade; den Gaard, der oprindelig laa her, var bygget af Ulrik Frederik Gyldenløve, en uægte Søn af Frederik den Tredje, kendt som Marie Grubbes første Ægtemand, men det var hans Søn, Grev Danneskiold-Laurvigen, der byggede det Palæ, som nu staar, i hollandsk Barok af røde Sten med Sand­ stensornamenter; man lægger Mærke til de svære Guirlander af Blomster og Frugter under Stueetagens Vinduer, med Elefanthoveder som Afslutning. 82