DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Forestilling, naturligvis til Kongens og Enevældens Forherligelse. For at og- saa de „lavere Klasser“ skulde se og høre Stadsen, blev Forestillingen nogle Dage senere gentaget, og ved den Lejlighed gik ikke alene Operahuset, men ogsaa Slottet op i Luer. Senere blev her opført en Pavillon, nærmest et Lyst­ hus, men ellers laa Pladsen temmelig øde hen og blev anvendt til forskellige Formaal; en Del af Materialerne fra Slottet blev brugt ved Opførelsen af Garnisons Kirke. Det egentlige Kongeslot var jo stadig Christiansborg, og da det nye Ama­ lienborg blev bygget, var det da heller ikke som Residens, og det var ikke Kongen, der bekostede Opførelsen af Palæerne. Frederik den Femte for­ beholdt sig blot, da Frederikspladsen blev udstykket, Grundene i Midten, og dem skænkede han til fire Adelsfamilier paa den Betingelse, at de lod opføre fire ensartede Palæer. Det blev den store Rokokobygmester Nicolai Eigtved, der fik til Opgave at give Tegning til Palæerne —eller Hotellerne, som man dengang sagde —og i det hele planlægge den nye aristokratiske Bydel, Frederiksstaden, og han løste Opgaven paa den smukkeste Maade og arbejdede hermed til sin Død, hvorefter Laurids de Thurah fortsatte hans Værk. Den storslaaede Plan vakte naturligvis stor Opsigt, og Datidens Rimsmed Wadskiær kvad begejstret om „Forandrings Skueplads paa Amalienborgs Lueplads eller den kiøbenhavnske Frederiksstad i sin Opvækst , mens Wivet besang den i lidt mindre blomstrende Vendinger: Ja, se Amalienborg, hvor hun emailleres, Frederik den Femte vilde ogsaa give sin Bydel en Sognekirke, og ved det oldenborgske Hus’ Trehundredeaars Regeringsjubilæum lagde han Grund­ stenen til den Frederikskirke, der fik en saa mærkelig Historie. Den var først tænkt langt større og prægtigere, end den nu staar, men Eigtved, som havde tegnet flere Udkast, døde, hvorpaa Franskmanden Jardin blev indkaldt og tegnede et nyt samt foreslog, at Bygningen skulde være helt af Marmor. Men 79 Hvordan hun Træer har med Huse tusket om, Med hvilke herlige Palæer hun stafferes o. s. v.