DagsbefalingerKjøbenhavnsPoliti_1906

Bkg. 24. Juni 1905 om Taksameterdrosker. 159 maa ikke benyttes, før den atter er bleven forsynet med rigtigt visende Apparat, der er blevet godkendt af Politiet; dog er Kusken, saafremt Drosken er optagen af en Passa­ ger i det Øjeblik, Funktionsforstyrrelsen i Taksametret opdages, pligtig til, hvis Passageren forlanger det, at til­ endebringe Turen. Betalingen erlægges da efter Overens­ komst mellem Passageren og Kusken. Kan saadan Over­ enskomst ikke træffes, bestemmer Politiet, hvilken Betaling der skal erlægges. 4. Som Særtegn for Taksameter-Drosker paabydes: a. den ovenfor, under Punkt 2, omtalte Lygte til Belys­ ning af Taksametrets Skive, der skal holdes tændt fra den Tid, Gadelygterne tændes, og til disses Slukning. b. Kuskene skulle bære hvid lakeret Filthat. 5. Den Betaling, som skal erlægges for Kørsel, bestemmes alene ved, hvad Taksametret viser; Betalingen skal for samtlige Taksameter-Drosker beregnes i Forhold til samme Længder af tilbagelagt Vej. Taksametret maa kun være i Virksomhed, saalænge Drosken er hyret. Saasnart en Droske tages i Brug af en Passager enten derved, at denne udtrykkelig erklærer, at han hyrer Drosken, eller derved, at han eller nogen af hans Selskab stiger op i Drosken, skal Kusken sætte Taksametret i Virksomhed ved at indstille det paa den Takst, som skal benyttes, og samtidig skal Fanen med Ordet „Fri“ sænkes. Skal, medens Drosken har Hyre, en højere eller lavere Takst bringes til Anvendelse, skal Kusken straks indstille Taksametret paa den vedkommende Takst og udtrykkelig gøre Passageren opmærksom derpaa. Naar Hyren er forbi, har Kusken Ret til at fordre den Betaling, som Taksametrets Skive udviser, og først, efterat han har modtaget Betaling, er han pligtig at sætte Apparatet ud af Virksomhed og skal rejse Fanen, saaledes at den staar lodret, og — naar det er mørkt — tillige dreje Lygten saaledes, at denne viser, at Drosken atter er uden Hyre. Har Kusken sat Apparatet ud af Virksomhed, for­ inden han har modtaget sin Betaling, og der opstaar

Made with