DagsbefalingerKjøbenhavnsPoliti_1900

261

DAGSBEFALINGER.

[1894, 24. April.]

deling eller paa en af Politistationerne til en Rapport at fore­ tage en Afhøring, der skal indeholde Oplysninger til Veiled- ning ved Undersøgelsen af, hvorvidt de ovennævnte i Loven stillede 5 Betingelser ere tilstede. Rapporten afgives af Hovedstationens 2den Afdeling bi­ lagt med Straffeattest fra Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret samt Oplysning om, hvorvidt der ellers nmatte være Politiet noget Ufordelagtigt bekjendt om Vedkommende, til Politikon­ torets Journal, hvorfra Straffeattester fra udenbyes Jurisdik­ tioner begjæres eventuelt gjennem „Politiefterretninger“. Befindes Betingelserne efter Loven at være tilstede, ud- færdiges i Politikontoret følgende skriftlige Erklæring: N. N., der ved N. N. Rets Dom af (Dato) for (Forseelsen) har været anseet med S traf a f .....................har opnaaet Æres- opreisning i Henhold til Lov af 13. April 1890. 1894, 7. Mai. Ved Dom af 7. Oktober f. A. i en mod Bagermester Richter anlagt Sag statuerede Kriminal- og Politi­ retten, at Bestemmelsen i P lakat af 16. April 1841 Post 2 om Grovbrøds Vægt ogsaa var anvendelig paa Rugbrød, tilvirkede af halvsigtet Rugmel. Denne Dom er imidlertid bleven forandret ved Høiesterets Dom af 30. f. M., der frifandt Bagermester Richter, da Høiesteret fandt, at det halvsigtede Rugmel, hvoraf de under Sagen omhandlede Rugbrød vare tilvirkede, var frem­ stillet paa en forskjellig Maade fra den, paa hvilken grovt eller sammalet Rugmel fremstilles. Herefter er Vægtbestem­ melsen i Plakat af 16. April 1841 Post 2 kun anvendelig paa Grovbrød i streng Forstand, det vil sige Brød tilvirket af grovt Rugmel. Vægtbestemmelsen kommer altsaa heller ikke til Anvendelse paa de Brød, der forhandles under Navn af Hy- gæabrød, Gjærbrød, maltet Brød, Patent-Rugbrød o. s. v., og tørste Stykke af Dagsbefaling af 10. Mai f. A. ophæves derfor. 1894, 21. Juli. Kjøbenhavns Magistrat har meddelt, at det hyppigt hænder, at en Husbond, hvis Tyende paa hans Be- gjæring er indlagt paa Kommunehospitalet, vægrer sig ved at betale for Patienten under Henviisning til, at han paa Politi­ stationen har faaet den Besked, at han ikke er pligtig at be­ tale Hospitalet Udgifterne ved Tyendets Behandling. En saadan Besked hviler imidlertid paa en for vidt strakt