DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
875
strup, Jelling-Højrup, og paa Langaa Station, hvor et tysk Lokomotiv blev ødelagt. Endvidere har Trafiken været indstillet paa flere jyske Strækninger paa Grund af formodet Sabotage. Provinsen. Nykøbing F .: Gestapo foretog i Onsdags en større Razzia i Nysted, hvorunder ca. 75 Personer er blevet ført ud til den tidligere danske Militærlejr, Stubberupgaard, til Afhøring, deriblandt alle Befalingsmæn- dene fra CBU-Kolonnen og adskillige af Byens kendte Borgere, deriblandt Redaktør Leo Dane, Sparekassebestyrer Fogdal Petersen, Sagfører Bøge lund Thomsen og Fotograf Rasmussen. I Gaar løslodes et Par Under gruppeførere fra CBU-Kolonnen og enkelte andre, mens de resterende 50-60 Personer vil blive ført bort. Endnu i Gaar holdt Gestapo Vagt ved nogle Ejendomme, hvor man ikke traf Folk hjemme. — I Løbet af Onsdagen kom atter et større Antal Fartøjer til Gedser med Flygtninge. De fleste Flygtninge blev transporteret videre fra Ged ser. To meget store Flygtningeskibe passerede og menes at ville sætte Passagererne af i Masnedø. Stubbekøbing: Til Havnen, hvor der i Forvejen var ankommet ca. 40 Fartøjer, kom Onsdag Aften yderligere 12 med ca. 1.800 Flygtninge om Bord. Rønne: Dampskibsselskabet af 1866’s Ruteskib „Østersøen“ og Øst bornholmskes „Carl“ er tidligt i Gaar Morges af Modstandsfolk ført til Malmø. S/S „Østersøen“ afgik Onsdag Kl. 21,00 fra København til Rønne, men i Sundet blev Besætningen holdt op af Revolvermænd, der havde sneget sig om Bord, og tvunget til at sætte Kurs mod Malmø. S/S „Carl“ forlod Onsdag Kl. 11 Hasle og blev i Sundet bordet af Modstandsfolk, og ligeledes tvunget ind til Malmø. Ledsageskibet, Fiskeriinspektionsdampe ren „Vestkysten“ gik Onsdag Aften ind til Ystad og er ikke senere vendt tilbage. Hillerød: Den 30-aarige Sagførerfuldmægtig, cand. jur. Helge Mogen sen, Søn af Smedemester I. M. Mogensen, Hillerød, er Natten til Onsdag dræbt i København under Skyderi under Landgang, da han kom med et Fartøj fra Sverige. Der blev Onsdag Formiddag foretaget Razzia i hans Hjem i Hillerød, og Gestapo arresterede hans Tvillingbroder, Maler mester Knud Mogensen. — En ca. 20-aarig ukendt Mand kom Tirsdag kørende i Lægebil paa Kongevejen ved Humlebæk. Vognen blev standset af en Vejspærring, og Manden forsøgte da at flygte over Markerne. Han blev beskudt af Ge stapo og dræbt paa Stedet. Han er paa Kommunens Regning blevet be gravet paa Asminderup Kirkegaard.
Made with FlippingBook