DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
842
Stykker, af Svinefedt 271 Tons mod 261, af slagtet og levende Hornkvæg 38.783 Stkr. mod 42.012, af Slagteriaffald 1.816 Tons mod 2.723, af Heste 5.990 Stkr. mod 6.913, og af Kartofler 2.599 Tons mod 18.679 Tons. Hele det eksporterede Kvantum af Kartofler er gaaet til Norge. Tager man Tallene fra den sidste Uge, der foreligger en Oversigt over, nemlig fra 9. til 15. April, er Forskellen endnu mere iøjnefaldende. Der har f. Eks. overhovedet ikke været Eksport af Ost og Æjg, og hvad angaar slagtet Hornkvæg har der kun været udført 33 Stkr. til Tyskland og 707 til Sve rige. Hvad angaar Leveringerne til Hjemmemarkedet er der ikke sket større Ændringer. Produktionsapparatet er intakt, men det har selv følgelig kunnet mærkes, at ikke alene Værnemagtens Behov, men ogsaa de omkring 300.000 Flygtninges Forbrug har skullet dækkes. Kravene har dog ikke, naar undtages Æ g og Kartofler, oversteget de Kvanta, der ved Aftalerne sidste Efteraar blev kalkuleret med til Eksport. Forsynings vanskelighederne paa Sjælland i Øjeblikket skyldes derfor udelukkende Transportsituationen. Jernbanesabotagen. I Gaar forekom Sprængninger paa Jernbane strækningerne Holsted-Brørup, Silkeborg-Svejbæk (19 Sprængninger). Des uden blev Signalhuset paa Hørning Station totalt ødelagt, og Broen over Grindsted Aa sprængt i Luften. I Nat er der sket Sprængninger paa Strækningerne Ry-Alken, Middelfart-Fredericia, Langeskov-Marslev og Grejsdal-Højgaard. Provinsen. Aarhus: Den 25-aarige Bruno Andersen, Hørning ved Aarhus, blev Fredag Aften skudt ned af to Fodgængere i Herluf Trollesgade. Han blev dødeligt saaret, men det lykkedes ham at trække Revolveren og affyre Skud mod de to Fodgængere, hvoraf den ene ramtes i Brystet og den anden i Underlivet. Senere paa Natten blev Falck kaldt til Trøjborg i Anledning af en Fødsel. Det var imidlertid de to Mænd, som skulde føres til Kommunehospitalet. Kort efter at de var kommet ind paa Skade stuen, blev Bygningen omringet af Gestapo, og de to Mænd anholdt og ført bort. — Den 18-aarige Kontorassistent Leif Faigh, Silkeborgvej 311, Aaby- høj, blev Lørdag Eftermiddag fundet dræbt ved Skud. Randers: Entreprenørfirmaet C. Carlsen, der har haft en Del store Arbejder for Værnemagten, meddelte i Lørdags i de lokale Blade, at Firmaet havde ophævet sine Arbejdspladser og derfor indkaldt alle Reg ningskrav. Svendborg: Tobaksfabrikant Otto Halberg og dennes Nevø, Prokurist Harald Halberg, blev Natten til Lørdag myrdet i deres Senge.
Made with FlippingBook