DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
770
korte et Godstog hen over Langebro, og da den sidste Vogn var ud for Broens Maskinhus, eksploderede den med en usædvanlig kraftig Virk ning. Maskinhuset med Oplukningsmekanismen blev ødelagt, og der op stod Brand i Huset og paa Fortovene. Maskinassistent Schumacher menes at være omkommet ved Eksplosionen, da han befandt sig i Maskin husets øverste Etage og ikke kunde komme ud. I Morges sendte Brand væsenet en Vogn ned for at eftersøge ham i Ruinerne, men Mandskabet blev afvist. Maskinmester Kullmann sprang ud fra Maskinhuset, da Ad varslen lød, men faldt saa uheldigt, at han alvorligt læderede venstre Ben. Af det øvrige Mandskab blev Brobetjent Ludvigsen, Bremensgade 54, kvæstet i Hovedet, og Brovagt Jensen, Gunløgsgade 17, beskadigede den højre Fod, da han sprang ned. Desuden blev Brobetjent Kjeldsen, Un- garnsgade 3, kvæstet i Hovedet. Ved Eksplosionen dræbtes i hvert Fald 1 tysk Soldat, muligvis 2, og en tredie blev haardt saaret. I Forbindelse med Sabotagen opstod kraftigt Skyderi i Kvarteret omkring Broen, og Eksplosionen blev desuden Signalet til, at Vagterne ved Knippelsbro be gyndte at skyde. Ogsaa ude ved Dybbølsbro aabnedes Ild. Her blev Jør gen Karlsen, Dannebrogsgade 50, saaret af et Skud i Halsen. Særlig voldsomt var Skyderiet dog inde paa Gammelholm, hvortil den for plantede sig fra Knippelsbro. I Hummergade 1 hentede Ambulancen Maler Andersen, Strandgade 70. Han havde faaet i Skud i Ryggen; des uden saaredes Ekspedient Olsen, Dronningensgade 14, og Forvalter Olsen, Moldaugade 10. Endvidere blev Chauffør Sigvald Poulsen, boende i Aal borg, ramt af et Skud i Halsen. Han var død ved Indlæggelsen paa Kom munehospitalet. En ukendt Dame, ca. 50 Aar, blev ligeledes indbragt som død. Ialt bragtes 13 saarede Danske foruden de to Døde til Hospitalerne. 5 af de saarede var ramt af Skud. Blandt de haardest medtagne er en Servitrice, Frk. Christoffersen, som ved Knippelsbro ramtes af 2 Skud i Brystet og 2 i højre Arm. Der er ikke noget i Vejen for, at Broen ret hurtigt kan sættes i Stand, saa at den igen kan tage Trafikken, men den kan ikke lukkes op, og Sag kyndige mener, at selv om man havde Materiale klar til at udbedre Skaden, vilde der i bedste Fald gaa en Maaneds Tid med Istandsættelsen. Da man imidlertid ikke har Materialerne, og der vel ikke er synderlig Udsigt til at skaffe dem, maa man indstille sig paa, at Broen ikke vil kunne aabnes for Skibsfarten i Maaneder. Ude i Sydhavnen ligger nogle store Skibe oplagt, blandt disse Ø.K.-Baade og nogle Skibe, som iøvrigt skulde have været i Fart i disse Dage. Spærringen betyder, at Kulplad serne ikke kan faa Tilførsler af Brændsel paa sædvanlig Vis, og paa samme Maade afskæres Ørstedsværket, men i den senere Tid er der kun gaaet nogle Skibe med Brunkul ind til Sydhavnen. Indtil Broen atter kan aabnes, maa man formentlig omlade i Pramme, som kan gaa under Broen.
Made with FlippingBook