DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
749
ved Døden. Det menes, at omkring Halvdelen af Dødsofrene er Børn fra den franske Skole i Frederiksberg Allé. De Dræbte og Saarede fra Shellhuset er bragt til Lazarettet paa Nyelandsvej. I Morges var der i den franske Skoles Ruiner fremdraget et halvt Hundrede dræbte Børn, og der er endnu nogle tilbage under de sammen styrtede Mure. Det eneste, man med Sikkerhed ved, er, at de ikke længere er i Live. Brandchef Bang, som har opholdt sig paa Ulykkes stedet hele Natten, anslog som nævnt Antallet af Døde til et halvt Hundrede. Derimod kunde Brandchefen ikke med nogen Sikkerhed op lyse, hvor mange Børn der er tilbage under Ruinerne, men muligvis er der 5-10. Rydningsarbejdet er nu forbundet med en ret stor Fare for de deltagende, idet de afkølede Mure styrter sammen. Og da man er sikker paa, at de tilbageblevne er dræbte, begrænser man nu Risikoen noget ved Rydningsarbejdet. To frederiksbergske Brandmænd, Reservebrandmester Dalby og Brandmand Svend Hansen, har mistet Livet under Sluknings- og Rydningsarbejdet. — Under Rydningsarbejdet udspilledes hjerteskæ rende Scener, efterhaanden som man naaede frem til Børnene, ligegyldig om de fandtes døde eller levende. En københavnsk Brandmand fortæller, at han et Sted brød gennem til 5 Mennesker, en lille Pige havde det ene Ben i Klemme, og ved Siden af hende laa en Munk med knust Hoved. Den lille Pige var bange for den dræbte Mand og gav Udtryk for sin Angst. En lille Dreng var mere upaavirket af Katastrofen og spurgte Brandmanden, om han ikke maatte faa en Flødekaramel. — „Jo, jeg skal skaffe dig Flødekarameller, hvad hedder du iøvrigt, min lille Ven?“ — „Ib Rasmussen,“ lød det kvikke Svar. Den lille Dreng var uskadt. Saaledes kunde der berettes talrige Episoder, hvoraf de fleste desværre naturligt vilde være dybt tragiske. Fra Brandchef Poul Vinding foreligger en sammentrængt Rapport om Hovedbegivenhederne i Luftangrebet. — Forinden der blev givet Flyvervarsling Kl. 11,16, rettede et Antal Bombemaskiner deres Angreb mod Shellhuset. Hele Bygningen brændte eller styrtede sammen, saa ledes at kun Ydermurene staar tilbage. Ingeniørhuset og Arbejdsmæn- denes Bygning blev antændt og ligeledes totalt ødelagt. En Bombe ramte Teknologisk Institut, hvoraf en Fløj styrtede sammen. To Stykker 250 Ibs. Forsagere blev fundet ved Jarmers Plads. Over Ejendommen Sdr. Boule vard 106 har en Maskine udløst 2 Sprængbomber. Opgangen i den 5- Etagers store Beboelsesejendom styrtede sammen, og der opstod Brand i Ruinerne. Maskinen slog herefter et Slag ind over Frederiksberg, hvor den atter lettede sig for en Sprængbombe, som faldt i Villaen Amicisvej 10. Villaen og Nabobygningen Nr. 12 styrtede sammen. Maskinen knæk kede umiddelbart herefter over og styrtede ned i Garageanlæget, Frede riksberg Allé 7, mellem Frederiksberg Allé og Maglekildevej. Begge Sider af Maglekildevej, ialt 13 Opgange i 5-Etagers Beboelsesejendomme,
Made with FlippingBook