DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

737

ninge om Bord. Karantænelægen afvistes fra Torpedojagerne under Henvisning til de særlige Bestemmelser, der gælder vedrørende Orlogs­ skibe. Spørgsmaalet om Lægebehandlingen af de tyske Flygtninge. I Fort­ sættelse af tidligere Forhandlinger holdtes i Fredags et Møde mellem Den almindelige danske Lægeforenings Formand, Overlæge Fenger, den tyske Rigsbefuldmægtigede, Dr. Best og Oberregierungsrat, Dr. Stahl- mann, angaaende dansk Lægehjælp til visse Grupper af de tyske Flygt­ ninge. Overlæge Fenger gjorde under Forhandlingerne opmærksom paa, at der blandt danske Læger er Forbitrelse over de anvendte Forhørsmetoder og fremhævede iøvrigt, at det kun med Vanskelighed var lykkedes at bevæge de danske Læger til at yde den omhandlede Lægehjælp indtil den 25. Marts. Man maatte gøre sig klart, at hvis det ikke inden den Tid lykkedes at finde Forstaaelse for Lægernes Ønsker, vilde enhver Læge­ ydelse til tyske Flygtninge høre op. Dr. Best’s Synspunkter gik ud paa, at Behandlingen af Fanger, som er fængslede i Henhold til tysk Lov­ givning er et Spørgsmaal, som hører under tysk Højhedsret, og er fader sig ikke handle paa dette Omraade. Dr. Stahlmann fremhævede, at meget af det, Lægeforeningen ønskede, er uafhængigt heraf blevet ud­ ført eller bliver udført, idet samtlige danske Fanger samles i en særlig Afdeling i Neuengamme under svensk Bistand og med Lægetilsyn af Dr Thune Andersen, som frivilligt har ladet sig internere i Lejren. Grænsegendarmerne vilde, saa vidt Dr. Stahlmann vidste, alle blive løs­ ladt. Det samme gjaldt adskillige af Betjentene, og Resten befinder sig ikke længere i Koncentrationslejre, men i Krigsfangelejre under inter­ national Røde Kors’ Kontrol, og om Frigivelse af disse eller en Del af dem føres der stadig Forhandlinger. Dr. Stahlmann gav Udtryk for sin Taknemmelighed over, at Lægerne ved deres Holdning ikke havde lagt disse Forhandlinger Hindringer i Vejen. Naar den 25. Marts oprinder, maa de danske Læger, ogsaa ifølge Dr Stahlmanns Opfattelse, betragtes som frit stillede. Hr. Stahlmann hævdede, at den værste Tid for de tyske Flygtninge netop er de første 10—14 Dage. Efter den 25. Marts var det iøvrigt slet ikke sikkert, at Tvskerne behøvede Hjælp fra dansk Side. Man kunde saaledes opfatte Spørgsmaalet som en Aftale mellem tyske Myndigheder og danske Læger om, at der skulde ydes Hjælp til de nærmere fastsatte Sygdomsgrupper indtil den 25. Marts, men derefter intet mere. Overlæbe Fenger præciserede, at danske Læger ikke var ietslig for­ pligtede til at behandle tyske Flygtninge, da disse er underlagt den tyske Værnemagt. Naar Lægerne alligevel gør det, er det af Barmhjertighed. Til Gengæld anmoder man om, at der fra tysk Side ogsaa vises Barm