DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
728
det amerikanske Flag. Sognepræst Damborg Andersen holdt Ligtalen, og Sogneraadets Medlemmer bar Kisten til Graven. Odense: Til Brug for Saarede og Flygtninge er der ud over Fyns Forum beslaglagt følgende Bygninger: Vestre Skole, Jernbanegades Skole, Korsløkke Skole, Aaløkke Skole, Set. Knuds Gymnasium, Giersings Bealskole, Det gamle Gymnasium, Fodfolkskasernen paa Sdr. Boulevard, Kasernen i Albanigade, Pavillonen i Fruens Bøge, Odd-Fellow Logen og Villaen Hunderupvej 22. — I Gaar Eftermiddags blev den 26-aarige Svend Aage Petersen, Gersdorflsgade 8 , paa Vestergade passet op af 2 Mænd, der affyrede en Serie Pistolskud mod ham. Svend Aage Petersen, der menes at have haft tyske Forbindelser, døde paa Stedet. — I Aftes forekom en Del Skyderi i Gaderne. Foran Banegaardspost- huset blev den 54-aarige Overportør Andreassen, Mosegaardsvej 41, saaret i Underlivet, og paa Platanvej ramtes Badiotekniker Carlo Hvid, Astrupsvej 21, af 2 Skud i højre Ben. Nyborg: I Aftes blev der ringet paa hos Fabrikant C. V. Madsen, Cementvarefabrikken „Elva“. Der var ingen, da man lukkede op, men det viste sig, at hele Fabrikken ved Siden af stod i Flammer, formentlig antændt af en Brandbombe. Neksø: Generalkonsul Schrader og Hustru samt Konsulatssekretær Henning Stoffregen, nogle andre Danske samt en schweizisk og en tysk Dame er ankommet til Neksø fra Danzig med Kutteren Beinhold. Det havde ikke været muligt at faa Forbindelse med alle de i Danzig værende 14 Danskere. Frederikshavn: Samtlige Hotelsale i Byen er blevet beslaglagt til Brug for tyske Flygtninge. Fredensborg: Ved 14-Tiden i Gaar trængte en halv Snes Mænd ind paa Jernbanehotellet. \ ærten lukkede sig inde i et Værelse, men Døren blev sprængt med en Haandgranat. Mændene eftersøgte den nazistiske Præst, Pastor Strøbech fra Utterslev Kirke og Balletdanser Leif Ørnberg, men fandt ingen af dem. Tirsdag Aften tømte et Par bevæbnede Mænd Købmand Liebst’s Benzintank for ca. 2.000 Liter, som tappedes over paa Dunke. En Vagt værnspatrulje, som kom til, blev holdt op. I Forvejen havde Mændene skaaret Telefonledningerne over. Benzinen tilhørte Brandvæsenet. Fredag den 16. Marts 19^5. Langebro og Knippelsbro besat. Den tyske Værnemagt etablerede i Nat Militærbevogtning ved Langebro og knippelsbro, desuden blev al
Made with FlippingBook