DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

725

den myrdede Landmands Broder paa Nabogaarden, sigtet. Andersen er for Tiden paa Kursus paa den nazistiske Førerskole i Holte. Køge: Hovedbygningen paa „GI. Køgegaard“ og Teknisk Skole er blevet beslaglagt. Nakskov: Motortjalk „Emmanuel“ (1501) af Ærøskøbing er Mandag Kl. 9,35 forlist ud for Femø. Jungmanden Rud. Rasmussen og Skipperens Hustru blev reddet, mens Skipperen Alf Nielsen og hans Svoger, Erik Nielsen, omkom. H e lsin g ø r: Den 19-aarige Kontorassistent Frank Bertelsen, Søn af For­ retningsfører Bertelsen, Stengade 37, blev Søndag Aften standset ud for Rosenkildevej 7 af et Par Mænd, der afkrævede ham hans Legitimations­ kort. Da han havde fremvist dette, affyredes der fire Skud imod ham, hvoraf det ene strejfede ham i Nakken, et andet ramte ham i Knæet. Han førtes til Hospitalet, men er uden for Fare. Rønne: Søndag Aften indkom til Rønne 6 tyske Fiskekuttere med Flygtninge. Torsdag den 15. Marts 19 45. 7 danske Borgere henrettet. Der foreligger fra tysk Side Meddelelse om, at 7 danske Statsborgere i Lørdags er blevet henrettet efter forud- gaaende Krigsretsdom. De paagældende er: Læge Johan Jørgen Teilmann, Over Jerstal, f. 12. Maj 1909 i \ ejen. Politifuldmægtig Paul Larsen, Aalborg, f. 28. August 1912 i Sølyst. Møbelpolstrer Erik Pedersen, Vejle, f. 5. Juli 1918 i Hellerup. Politibetjent Henrik Wessel Platou, Aarhus, f. 31. Marts 1918 i Kø­ benhavn. Stud. polyt. Jens Thue Jensen, Bramminge, f. 25. Juni 1922 i Hejnsvig. Kommis Hans Silas Nielsen, Tjæreby, f. 19. September 1918 i Skjern. Stud. jur. Helge Brock Iversen, Bramminge, f. 20. Juni 1924 i Bram­ minge. 3 Skibe med Saarede til København. Tirsdag den 13. Marts kom 3 tyske Skibe: „Renate“, „Regina“ og „Marburg“ til Frihavnen med Flygtninge og Saarede fra tyske Havne. Paa „Renate“ var 730 saarede Soldater, 136 Flygtninge, paa „Marburg“ henholdsvis 276 og 60. Skibslægen paa „Regina“ mente sig ikke bemyndiget til at give Karantænelægen Oplys­ ninger om Passagerantallet, men henviste til Marinemyndighederne. Ifølge Karantænelægens Oplysninger var der ingen Tilfælde af smit­ somme Sygdomme blandt Passagererne om Bord.

Made with