DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

717

ikke lod sig gøre, men at Tyskerne kunde henvende sig til Røde Kors. Ligeledes afvistes en Anmodning om Brændsel under Henvisning til, at Kommunen lige havde maattet lukke Skoler paa Grund af Brændsels­ mangel. Fra Fredericia indberettes, at der i Tirsdags ankom et tysk Lazaret­ skib (formentlig fra Norge) med 500 Saarede, der blev anbragt paa Byens Lazaretter. Torsdag den 1. Marts beslaglagdes Frimurerlogen og Lørdag den 3. Marts Odd-Fellow Logen. Sidstnævnte Dato meddelte en Repræ­ sentant fra den tyske Værnemagt, at man ligeledes vilde beslaglægge Villa Bakkely samt eventuelt Missionshotellet. Onsdag den 7. ds. maatte man rømme Gymnasiet, der skulde anvendes til Saarede. Der angaves paa daværende Tidspunkt at befinde sig ca. 1000 Flygtninge i Fredericia. Fredag Aften stillede de tyske Myndigheder i Sæby Krav om, at Nord- jydsk Udrykningskolonne skulde rømme Kasernen i Sæby inden Lørdag Morgen Kl. 9. Da det trods Forhandlinger ikke lykkedes at faa Tyskerne til at frafalde deres Krav, blev Kasernen herefter rømmet. I Haderslev er samtlige, hidtil ikke beslaglagte Skoler rekvireret til Flygtninge og Saarede, dog ikke Teknisk Skole. Aabenraa: En Ejendom i Brunde ved Røde Kro er Lørdag paa For­ anledning af det tyske Sikkerhedspoliti blevet sprængt i Luften. Paa Ejendommen, der tilhører Gaardejer Hans Lilholt, skal der ifølge Op­ lysninger fra tysk Side være blevet fundet Vaaben og Ammunition. Gaard- ejeren og hans Søn var ikke til Stede, da det tyske Politi ankom. Aarhus: Kunstmaler Thorvald Hansen er den 16. Februar død i Tysk­ land, 56 Aar gammel. — Arbejdsmand Schmidt blev Lørdag Aften ramt af flere Skud, da han stod i en Port i Ejendommen Brunsgade 46. I Forvejen var der Skyderi i Kvarteret. Aalborg: Assurandør Holger Emil Clausen, Hobro, har i nogen Tid været forsvundet. I Lørdags modtoges der Meddelelse om, at han den 7. Februar var blevet anholdt af Gestapo, som den 21. samme Maaned havde skudt ham, da han forsøgte at flygte fra det tyske Fængsel i Aalborg. Silkeborg: Lørdag Aften blev en 45-aarig Reservetjener ved Navn Skrydstrup saaret af to Cyklister, som skød paa ham. Den Saarede blev kørt til det tyske Lazaret. Han opgives at være tysk Statsborger og have Forbindelse inden for det tyske Politi. Odense: Da tre forbipasserende Mænd skød ind gennem Vinduet i Parkhotellets Restaurant efter en Mand, der er ansat i det tyske Politi,

Made with