DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

452

gennem en Luftventil til Lastrum Nr. 2, hvor der laa 800 Tons Sukker. Der opstod Ild i Sukkeret, men Nakskov Brandvæsen fik slukket med Skum, inden der skete større Skade. Haderslev: Man staar ifølge Indberetninger til Udenrigsministeriets Pressebureau ret uforstaaende over for de mange lokale Arrestationer. -— Mangelen paa Læger er ved at blive følelig i Byen. Den militære Overlæge Harry Hansen, en ivrig Terrænsportsmand, forsvandt for nogle Maaneder siden. Fornylig blev Amtslæge Lauritzen, der ogsaa havde privat Praksis, arresteret. Forleden blev Læge Møller arresteret samtidig med, at Læge Buhwald forsvandt. Læge Buhwald havde megen Forbindelse med Røde Kors Samariter- kolonne, hvor den anholdte Stationsleder Skourup var Formand, mens den anholdte Ingeniør Ohlsen var Medlem af Bestyrelsen. Skourups Arrestation er meget overraskende. Falck havde Forbindelse med talrige baade danske og tyske Vognmænd, og Falck-Stationen i Haderslev har foretaget en hel Serie Ambulanceture til Hamborg, Emden, Wien, Kiel og andre tyske Byer, dels for at hente løsladte, syge Nordmænd hjem, dels for at hente andre Passagerer, og Skourup har selv kørt nogle af disse Ture. Den anholdte Assistent Nissen og den forsvundne Bogtrykker Schultz var gode Venner og begge ivrige Idrætsfolk. Den anholdte Købmand Hundevadt jun. var ivrigt Medlem af Røde Kors Samariterkolonne, hans Arrestation menes at staa i Forbindelse med Anholdelsen af to unge Mennesker, der havde Ophold hos den forsvundne Overlæge Hansens' Hustru, de havde sagt, de var ansat hos Hundevadt, hvilket ikke var Tilfældet. Anholdelsen af Lektor Diemer er ganske uforstaaelig. Han havde i sin Tid som Korrespondent til Stockholm-Blade lagt meget Vægt paa Faren fra Rusland, og det var ufatteligt, at han skulde have forset sig paa illegalt, sabotagemæssigt eller andet Omraade. Vejle: En kendt Mand i Brande Sogn, Gaardejer Jens Madsen Vium Krogh, Arvadgaard, er Mandag Aften blevet dræbt ved et Skud. Der er flere mærkelige Omstændigheder ved Sagen, der endnu ikke er opklaret. Jens Madsen var paa Cykle paa Vej hjem fra et Møde i Brande sammen med Sognefoged Martin Sørensen. Da de befandt sig i en Plantage ved Thyregodvej, lød der et Skud, og Madsen styrtede af Cyklen, ramt i Hjertet. Liget førtes til Brande Sygehus. Den lokale Kommandant til­ kaldte Sikkerhedspolitiet, og gennem Sogneraadsformanden har Sikker­ hedspolitiet nedlagt Forbud mod, at Sagen omtales i Bladene, og end ikke Dødsannoncen maa fremkomme. O d e n s e ; Ophavsmanden til den sidste Tids mange Telefonbomber paa Odense tekniske Skole, der har virket meget forstyrrende paa Undervis

Made with