DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
4 4 4
„Deutsches Eck“ . Videre havde Bartenderen fremsat nogle forblommede Trusler og Udtalelser om en Sag, som nok skulde blive ordnet. Vagtvær net tog Bartenderen med paa Stationen, men efter endt Afhøring lod man ham atter gaa. Kl. 0,05 ringede det tyske Feldgendarmeri og spurgte efter Overinspektør Axel Clemmensens Adresse, men Overvagtmesteren henviste det til Københavns Prisudvalg. En halv Time senere ringede Bartender Otto og forlangte en Undskyldning, fordi han var taget med paa Vartov. Han gjorde dog paa dette Tidspunkt et stærkt beruset Indtryk. Episode ved Lundtofte Flyveplads. Lørdag Aften trængte en halv Snes unge bevæbnede Mænd ind i et Vagtlokale ved Lundtofte Flyve plads, hvor der opholdt sig et tilsvarende Antal Vagter, Danskere i tyske Uniformer. Vagten blev angrebet med Haandgranater og Maskinpistoler. To af dem blev dræbt, en haardt saaret og en anden let saaret. I Falcks Ambulancer kørtes de til Gentofte Amtssygehus. Saavidt vides havde Angriberne ingen saarede eller dræbte. Aktionen menes ikke at have haft noget militært Formaal, men udelukkende at have taget Sigte paa et Møde af Sommerfolk. To Attentater. Søndag Aften blev Brandvæsenets Ambulance kaldt til Værnedamsvej 10, hvor Godsejer, Grosserer Valentin Efî, en Søn af Konsul Eff, Kolding, var blevet skudt i Opgangen til sin Lejlighed. Han havde faaet et Strejfskud i Nakken og lidt noget Blodtab, da Ambulancen kom. Undervejs til Hospitalet fortalte Grosserer Eff Ambulancefolkene, at han netop Dagen i Forvejen var blevet løsladt efter 7 Ugers Ophold i tysk Arrest. For et Par Aar siden har han iøvrigt haft en mindre Kontro vers med Tyskerne, men Sagen endte uden at der blev foretaget videre Aktion mod ham. Lørdag Aften rykkede Brandvæsenets Ambulance ud til Hjørnet af Ny Østergade og St. Begnegade, hvor en ukendt Mand var blevet skudt i Nakken. Han blev i haardt saaret Tilstand kørt til Militærhospitalet. De nærmere Omstændigheder kendes ikke. Endelig var der Lørdag Aften Skyderi ved „Deutsches Eck“ i Palads teatrets Bygning. Det forlyder, at en Mand er blevet dræbt eller saaret og baaret ind i Restauranten, men nogen Bekræftelse herpaa foreligger ikke. Bil-Razzia ved Svanemøllen. Lørdag Aften forekom en kraftig Skyd ning ved Sporvognssløjfen ved Svanemøllen, hvor Sommer-Folk holdt Bil-Razzia. En Linie 18-Vogn, som drejede ind i Sløjfen, blev ramt af et Par Skud, men ingen Mennesker kom til Skade. De Biler, der ikke standsede, blev beskudt, men der meldes ikke om saarede eller dræbte.
Made with FlippingBook