DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

435

Rettelse. Meddelelsen forleden om Arrestation af Overassistent Jens P. Kelbjørn var forkert, det samme gælder de Oplysninger, som blev bragt i Forbindelse hermed. Meddelelsen stammede ikke fra Kommunen eller kommunale Institutioner. — Fra Svendborg oplyses, at Meddelelsen om Arrestation af Over­ betjent Fischer efter et Vaabenfund i en Kælder heller ikke er rigtig. Der har kun været Forespørgsel efter ham. Fischer deltog i Byraads- mødet Mandag Aften. Heller ikke Overbetjent Bendtsen er blevet arre­ steret. Københavns Brandvæsen havde i sidste Vagtdøgn 57 Ambulanceudryk­ ninger, ingen særlige ud over den, som fandt Sted i Anledning af Eks­ plosionen i Hejmdalsgade. Taxachauffør plyndret. Taxachauffør Jens Verner Hansen blev Ons­ dag Aften ved 24-Tiden hyret af to unge Mennesker paa Hjørnet af Hellerupvej og Strandvej. Da Vognen naaede frem til Hjørnet af Sehe- stedsvej og Egersvej, blev Chaufføren tvunget til at standse. Med Re­ volvere tvang de to Mænd ham til at udlevere sin kontante Beholdning, ca. 240 Kr. Den ene af Røverne slog ham tilmed oven i Hovedet med Revolverskæftet. Chaufføren maatte senere paa Hospitalet for at blive forbundet. Provinsen. Aalborg: Fra Aalborg Stiftamt indberettes til Udenrigsministeriet, at de tidligere omtalte 27 „asociale Personer“, der for nogen Tid siden blev arresteret, ifølge Meddelelse fra Røde Kors’ Repræsentant, Konsul Sigurd Møller, er overført til Frøslev Lejren, hvortil yderligere 18 andre Arrestanter ligeledes er transporteret. Aarhus: Et Træskur i Sydhavnen, hvor der stod en elektrisk Om­ former, er sprængt i Luften. Ligeledes er Kaffebaren „Lido“ i Fredens­ gade blevet ødelagt ved Bombeeksplosion. — To unge Mennesker trængte Onsdag Middag ind til den 40-aarige Arbejdsmand Adrian Roest, Aabyhøj v. Aarhus. Han blev beskudt, mens han arbejdede i sin Have, og fik to Kugler gennem Hovedet. Lægerne mener ikke at kunne redde hans Liv. Han har været Marinevægter. Esbjerg: Den samlede Skade ved Bombeeksplosionerne i Kongensgade er skønsmæssigt opgjort til SA Mill. Kr. Randers: Ved Midnatstid Natten til Onsdag forsøgte bevæbnede Mænd at skaffe sig Adgang til Fabrikant Bjerregaard & Co.s store Autoværk­ sted. Vagtholdet blev alarmeret, og der opstod Ildkamp mellem de ind­ trængende Mænd og Vagtholdet. Sabotørerne maatte trække sig tilbage. 28 *

Made with