DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

4 2 0

Mandskab, ligesom man ogsaa har mistet Fortegnelsen over de, som skulde indkaldes. Rekonstruktion af Materialet vil være ret besværligt, og i hvert Fald tage nogen Tid. Fabrik sprængt af Tyskerne. Fredag Middag har det tyske Politi sprængt Sønderstrup Sæbefabrik ved Tølløse i Luften med tre Bomber. Tyskerne forlod Stedet straks efter Sprængningen, og en større Arbejder­ styrke var om Eftermiddagen i Gang med at foretage Oprydning og even­ tuelt redde Rester af Beboernes Indbo, men alt syntes ødelagt under Murbrokkerne. Virksomhedens Ejer, Fabrikant Hansen, blev for ca. 3 Uger siden arresteret af det tyske Politi. Sigtelsen imod ham skal dreje sig om Oplagring af Vaaben. Arresterede. Fru Gerda Ploug-Sarp og hendes Mand opholder sig i den tyske Afdeling af Vestre Fængsel. Aarsagen til Arrestationen kendes ikke. Fredag Formiddag anholdt Gestapo statsautoriseret Translatør, Gros­ serer Søren Bording, Aurevang 8 i Hellerup. Varebil sprængt i Luften. En Varebil fra Fabriken „Torotor“ i Ordrup blev Fredag Middag standset af to revolverbevæbnede Mænd paa Bern- storffsvej. Chaufføren og en Medhjælper blev tvunget til at køre ned ad Henningsens Allé og holde ud for Nr. 51, hvor Direktør Heiber bor. Her blev de beordret til at forlade Vognen, og medens den ene af Revolver- mændene holdt dem i Skak et Stykke borte, lagde den anden en Bombe under Vognen, som saa sprængtes i Luften. Radiodele og Sprængstykker fra Vognen blev fundet oppe i Træerne. Der gik en Del Ruder i Nær­ heden, men ingen Mennesker kom til Skade. N yt „hold-up“. Indehaveren af Karen Volfs Bagerier, Margrethevej 3, Direktør Harriet R. Jensen, blev Fredag Aften „holdt op“ paa sit Kontor og frarøvet ca. 600 Kr. Københavns Brandvæsen havde i sidste Vagtdøgn 79 Ambulanceudryk­ ninger. Ingen i Anledning af Skudepisoder udover den i Morgenbladene omtalte ved Svanemøllevej. Københavns Vagtværn har intet særligt at berette udover, at man i Gaar anholdt Mekaniker Jørgen Østergaard, Ndr. Fasanvej 43. Han havde forsøgt et „hold-up“ paa Hjørnet af Istedgade og Saxogade, men var af Menneskemængden blevet presset ind i en Forretning, hvor Vagtvær­ net tog ham. Da Vagtværnet vilde køre bort med ham, kom det tyske Sikkerhedspoliti og forlangte ham kørt til Svendsgades Station, hvilket man efterkom. Frederiksberg Brandvæsen og Vagtværn: Intet særligt at berette.

Made with