DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
4 1 7
Frederiksberg Brandvæsen, Københavns og Frederilcsbergs Vagtværn har intet særligt at meddele fra Nattens Løb. I Gaar anholdt Københavns Vagtværn en af Røverne, som havde foretaget „hold-up’et“ paa Lyngby Station og stjaalet 115 Kr. Den paagældende er Gartner Edvard Eman- dus Nielsen, Lyngby. Sammen med en Kammerat, Ib Jepsen, som holdt til i Beværtningen „Kap Horn“ i Nyhavn, havde han iøvrigt, efter hvad han selv opgiver, planlagt et „hold-up“ paa Nørrebro Station i Aftes. Razziaer. Torsdag Eftermiddag blev der foretaget Razzia i Istedgade, bl. a. i „Den lille Café“. Enkelte anholdte blev ført bort. Senere paa Aftenen var der Razzia i Brolæggerstræde, ligesom der har været Razzia paa GI. Kongevej ved den gule Kaffebar. Stinkbomber. Torsdag Aften blev der atter kastet Stinkbomber i Den underjordiske paa Raadhuspladsen. Svineslagteri bombet. Natten til i Gaar er der for første Gang sket alvorlige Bombeeksplosioner paa et Svineslagteri. Det drejer sig om Vejle og Omegns Svineslagteri, hvor 5 — 6 Bomber eksploderede paa Lof terne over Svinestaldene, Kreaturslagteriet og Pølsemageriet. Ved Eks plosionerne blev ca. 70.000 kg Okse- og Svinekød samt Syltekonserves ødelagt, hvorimod der ikke skete Skade paa Maskiner. Den materielle Skade paa Bygningerne omfatter overvejende Tagkonstruktionen. Efter Eksplosionerne opstod der Brand paa Loftet over Svinestaldene, men det lykkedes at slukke den, inden den fik større Udbredelse. Slagteriet er i Stand til at fortsætte Driften som hidtil. Trafikaflysningen fra og til Esbjerg. Togkontoret oplyste sent Torsdag Aften, at den Aflysning af Trafikken paa Tjæreborg-Esbjerg-Guldager, der udsendtes gennem Ritzau, blev hævet igen Kl. 24, dog saaledes at Rejsende kun kan passere Esbjerg eller rejse til og fra Esbjerg i Tiden Kl. 7 til 18. Jernbanesabotage? Togkontoret har faaet Underretning om, at der Natten til i Dag er sket noget omkring Viborg, men endnu Kl. 11 til For middag kunde Kontoret ikke give nærmere Oplysninger. Provinsen. Aalborg: Det tyske Politi har Torsdag foretaget en Undersøgelse paa Aalborg Amtstidende. Journalist Ole Berg blev arresteret, og Politiet eftersøgte en Medarbejder, Journalist Ejgenbroth, der dog lige var gaaet ud og ikke vendte tilbage. Der blev afholdt Forhør, men ingen kendte noget til hans Forhold. Undersøgelsen stod paa i fire Timer, og Bladet udkom stærkt forsinket. 27
Made with FlippingBook