DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

411

skyldning over for ham, de havde skudt, fordi de troede, han vilde flygte. Folketingsmanden fik efter 20 Minutters Forløb Tilladelse til at forlade Bygningen og førtes saa til Diakonissestiftelsen. Det viste sig, at han kun havde faaet et Strejfskud, og han kunde senere føres hjem. Fra Razziaen medbragte Tyskerne et stort Materiale, formentlig af Par­ tiets ganske almindelige Arkivmateriale. Efter hvad der meddeles fra kompetent tysk Side retter denne Aktion sig ikke imod det konservative Folkeparti eller mod Partiets Centralkontor; det drejer sig kun om de tre anholdte personlig, idet det tyske Politi, efter hvad der meddeles, i anden Forbindelse var opmærksomme paa deres Navne og ønskede at sikre sig dem. Sabotage paa „Hansa“-Skibe. Onsdag Formiddag fandt der en Eksplo­ sion Sted paa det næsten færdigbyggede danske Hansaskib „Asnæs“ hos Burmeister & Wain. Der udbrød Brand ombord, og da der var sprængt Hul i Forstavnen under Vandlinien, sank Skibet delvis. Denne Nybyg­ ning laa tæt op ad den danske Hansa-Nybygning Nr. 679, og saa vidt vides rev den samme Eksplosion Hul i Forstavnen af dette Skib, saaledes at den forreste Del af Skibet staar paa Bunden. Sprængningen af de to Skibe foranledigede Onsdag Aften det tyske Politi til at etablere en Vagttjeneste paa Værftet. Der opstod herved Uro i Arbejderstaben og Fare for en almindelig Strejke. I Morges forlod det tyske Politi imidlertid Omraadet, og Arbejdet blev paabegyndt som sædvanligt. Ved 8 -Tiden kom pludselig en større Deling tysk Politi og begyndte en Kropsvisitering af hver enkelt Arbejder. Situationen er temmelig spændt. Episode ved „Golddigger“. Paa Hjørnet af Vestergade og Larsbjørns- stræde skete Onsdag Aften en Eksplosion. Der var vistnok kastet en Haandgranat efter en Hund. En Del Ruder blev knust, og en Tjener fra „Golddigger“ saaret af Glassplinter. Han blev kørt paa Hospitalet, men Ambulancen fik ikke Tilladelse til at hente en anden Mand, der var saaret ved samme Lejlighed. En halv Time senere — det var ved 20,30-Tiden — kaldtes Ambulancen til Politigaapden for at hente en Mand, Urmager Peter Chr. Andersen, Ivleinsgade 2, der var saaret i begge Ben, og som efter Forbinding paa Hospitalet kunde køres hjem. Muligvis er denne Mand den saarede, som man fra det tyske Politis Side først har villet afhøre om, hvad der var sket. Kl. 23,20 blev Brandvæsenets Ambulance paany kaldt til „Golddigger“, idet Værten anmodede den om at hente Liget af en Mand, der netop var blevet skudt. Ved Ankomsten blev Ambulancens Folk imidlertid lige som sidst standset af Sommerfolk, der tvang dem tilbage, idet det hævdedes, at Liget ikke kunde fjernes, før Folk fra Shellhuset havde foretaget Undersøgelse. Nærmere foreligger ikke.

Made with