DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

404

Episode i Allégade. Mandag Aften opstod der Skyderi i Allégade i Nærheden af „Lorry“. En ung Mand fik Skudsaar i Benet, dog ikke alvorligere, end at han straks efter at være forbundet paa Hospitalet kunde føres til sit Hjem. De nærmere Enkeltheder savnes. Københavns Brandvæsen havde 51 Ambulanceudrykninger i sidste Vagtdøgn. Frederiksberg Brandvæsen og Gentofte Vagtværn har intet særligt at berette. Provinsen. Aarhus: Om Ingeniør Olaf Schmidt, der som meddelt i Dagspressen blev dræbt i Aarhus Mandag, oplyses det, at han menes at have været Leder af Schalburgbevægelsen i Aarhus. Der har for nogle Uger siden været forsøgt Attentat mod ham, men han slap da med et Skud i Armen. Schmidt var Indehaver af Universal-Fabrikerne, der gentagne Gange har været udsat for Sabotage. Esbjerg: Læge Poul Carstensen blev Mandag ved 23-Tiden kaldt til en Patient. Da han i Garagen vilde starte sin Vogn, blev han beskudt og segnede døende om. Redaktør L. V. Jensen, der redigerer det konservative Blad „Esbjerg- bladet“ i Esbjerg, blev Mandag Aften lidt før Kl. 19 skudt ned af en Bevolvermand i Gadedøren til den Ejendom, hvor han bor, Kongensgade 3. Han blev meget alvorligt saaret, med et Skud gennem Tindingen, ført til Kommunehospitalet. Skuddet var gaaet igennem Hjernen og havde ramt en Pulsaare. Der blev foretaget Trepanering, og han fik flere Blodtransfusioner. Kolding: Motor-Galeasen „Almee“, hvis korresponderende Keder er Fru Skibsmægler Svane, er i Lørdags forlist i Farvandet ud for Stevns. Besætningen blev reddet. Sæby: Kedningsbaaden bjergede i Søndags 4 Mand fra Besætningen paa et minesprængt tysk Fartøj. De øvrige 6 af den 10 Mand store Besæt­ ning omkom. Middelfart: 3 af Lodsvæsenets Patruljebaade, der benyttedes til at kontrollere Trafiken gennem Lillebæltsbroen, er blevet delvis ødelagt ved Bombeeksplosioner. Nykøbing Sj.: Det tyske Politi har anholdt 8 unge Mennesker, der­ iblandt en Medarbejder paa Holbæk Amts Venstreblads Kontor. Blandt de arresterede er Kommis Harry Zachariassen, som er et fremtrædende Medlem af Terrænsportforeningen, samt en Kontorist paa Politikontoret. De anholdte er ført til København.

Made with