DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945
270 Kød: Paa Kvægtorvet er der i de sidste tre Dage arbejdet over for at faa Varerne ekspederet. Tilførslerne har været begrænset. Der er ført en Del levende Kreaturer direkte til Slagtehuset. De samlede Slagtninger i Ugen den 18.—23. September ligger kun lidt under det normale. Efter Ønske fra Slagterforretningerne er Slagtehuset holdt aabent om Søn dagen. Flæskehallen: Tilførslerne er i god Gang. I Lørdags ankom 32 Vogn ladninger, hovedsagelig Svin, og i Gaar ankom yderligere 21 Vognladnin ger, væsentligt Okser og Kalve. Desuden var anmeldt de sædvanlige Leverancer af Svin fra Bornholm. Endelig har Slagteriernes Fælleskontor stillet betydelige Leverancer af Svin i Udsigt i Dag. Brandvæsen og Ambulance: Det har været en relativ stille Weekend. Brandvæsenet plages dog stadig af falske Alarmeringer. I nogle Tilfælde er det lykkedes at fange Gerningsmændene, Børn eller unge Mennesker. De er blevet ført til Brandstationen og har faaet en korporlig Afstraffelse. Hvor der har været Tale om Børn, har man samtidig tilkaldt Faderen. I Vagtdøgnet, som sluttede i Morges Kl. 8 , havde der været 65 Ambulance udrykninger og 6 Brandudrykninger. Ingen Skudsaar eller lignende, og Brandene var ret ufarlige. Provinsen: Aarhus: Der blev anholdt 128 Politimænd, hvoraf 100 nu er ført til Frøslevlejren. Blandt de løsladte er Politimester Glente, Politikommis sær P. N. Pedersen og Politimester Poul Jensen fra Hasle Herred. Aalborg: Den engelske Radios Skildring af Skyderiet mod Toget med de 94 Betjente, der førtes til Aalborg fra Frøslev, siges at være over drevet, kun en enkelt Mand blev saaret. Kolding: Kriminaldommer Strøbeck har løsladt alle Arrestanter, for hvilke Fængslingsfristen var udløbet. Forinden forklarede han dem Situationen og lod dem afgive Æresord paa, at de ikke „vilde benytte sig af den ekstraordinære Situation til at falde Samfundet i Ryggen“. Skive: Borgmesteren oplyser, at Kommandanten her nægter Køre- tilladelse for Biler i næsten alle Tilfælde, ogsaa til Transport af Tørv, Sædekorn, Gødningsstoffer og Kreaturer. Silkeborg: Der har været Sabotage mod Langaa Station Natten til Lørdag, og Lørdag Aften eksploderede en Bombe under en Lastvogn. Tyskerne anholdt derefter ca. 50 Mennesker rundt om paa Gaderne. De førtes til Silkeborg Seminarium, hvor de blev stillet op uden for Byg ningen. 6 Soldater blev kommanderet ud og gjorde Ladegreb. De an holdte maatte staa til Kl. 2 Nat, før de fik Lov til at gaa. Lørdag For middag blev den tyske Vagt paa Politistationen inddraget.
Made with FlippingBook