DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

251

til at køre i Morgen tidligt, dersom Forholdene tillader det. - S-Togene indstillede ogsaa Driften om Eftermiddagen, og efter Kl. 17 annulleredes Togafgang i Fjerntrafikken. Belysningsvæsenet: Driften opretholdes, men alt Personale udenfor den egentlige Driftstjeneste har nedlagt Arbejdet. Værnemagten indfandt sig ved Middagstid paa H. C. Ørstedsværket og sikrede sig Driftsbestyrer Roos, men løslod ham kort efter. Paa andre Værker kom de og fjernede Politi og G.B.’erne. Sabotagevagterne nedlagde de fleste Steder Arbejdet da de blev generet og stenet. Vandforsyningen: Politi og C.B.’erne fjernedes ved Middagstid. Drif­ ten opretholdes, men paa Grund af det voldsomme Forbrug kunde der til Tider ikke tappes fra Husholdningshanerne. Onsdag Form iddag den 20. September. Det forlød i Morges, at en større Styrke af Politiet skulde være ud­ skibet sent den foregaaende Aften. Hvorvidt dette virkelig er Tilfældet, er i Øjeblikket svært at konstatere paa Grundlag af danske Kilder. Saa meget staar dog fast, at der virkelig er ført internerede Politifolk om­ bord i et Skib, men paa ansvarlige Steder har man den Teori, at dette er sket af Sikkerhedshensyn, eller rettere af Frygt for Befrielsesforsøg. Skibet er gaaet ud paa Yderreden. Der er skudt ret kraftigt i Frihavns- kvarteret i Nat, men der foreligger intet om Episoder, saa det er sand­ synligt, at der kun har været Tale om Skræmmeskud. De ledende Politifolk er bragt til Turisthotellet, hvor bl. a. Rigspoliti­ chef Begtrup-Hansen, Vicepolitichef Arthur Dahl, Politiinspektør von Magius, samt vistnok Politidirektør Stamm opholder sig. Statsadvokat Hoff, Vicepolitiinspektør Dahl-Jensen og enkelte andre (f. Eks. Lederen af det flyvende Korps, Politikommissær Bjerring) var tilfældigvis ikke paa Politigaarden, da Tyskeime omringede den, og de befinder sig der­ for ikke i deres Varetægt. Af Opdagerkorpset er kun omkring en Tredie- del anholdt, idet Resten enten havde haft Nattjeneste eller skulde have Eftermiddagstjeneste eller af andre Aarsager ikke befandt sig paa Politi­ gaarden eller Stationerne. Indrykningen paa Politigaarden menes at være sket med civile „Fortropper“, der simpelthen er bragt ind som „Kunder“ med lovligt Ærinde. Paa Slaget Kl. 11 brød de gennem Dørene (de fleste Døre paa Politigaarden er ulaasede om Dagen), og stillede Mandskabet overfor skudklare Maskinpistoler. I Stueetagen naaede en Del af Op­ dagerne at springe ud gennem Vinduerne og forsvinde, skønt der blev skudt livligt efter dem. Baade Kvinder og Mænd blev dirigeret ned i Gaardene, hvor de maatte staa i tre Timer. Ved 14-Tiden blev det med­ delt, at alle Polititjenestemænd over 60 Aar kunde faa Lov at tage hjem,

Made with