DagligeBeretningerOmBegivenheder_1944-1945

245 han var blevet truet med Pistol. C.B.en kunde dog ikke genkende Per­ sonen, der havde truet ham, og Eftersøgningen gav intet Resultat. Kl. 0,15: C.B.-pligtig 22873 Knudsen, Rantzausgade 50 B, 5., har anmeldt til Station 6 , at der Kl. 23,15 indfandt sig 2 pistolbevæbnede Mænd paa hans Bopæl og tvang ham til at udlevere C.B.-Uniform, Staalhjælm og Gasmaske. Han fik Paalæg om ikke at gøre Anmeldelse det første Kvarter. Kl. 0,15: Melding om kraftig Skydning paa Raadhuspladsen. En De­ ling af Udrykningstjenesten blev afsendt og Gernersgadevagten tilkaldt. Gernersgadevagten oplyste senere, at da Vagten ankom, laa der mindst 6 saarede Personer paa Midterpartiet af Raadhuspladsen. Vagten blev modtaget af tyske S.S.-Soldater, der anmodede Vagten om at forsvinde, da dansk Politi intet havde at gøre dér. Vagten oplyste saa, at det var den blandede tysk-danske Kommando, hvorefter de tyske Soldater med­ delte, at 4 Taxavogne var kommet kørende fra Frederiksberggade mod Vesterbrogade, og da de passerede Raadhuspladsen, blev der skudt fra Vognene med Maskinpistoler i Retning mod Dagmarhus, og det var her­ under, at de saarede var blevet ramt. Efter Oplysning fra Brandvæsenet blev samtlige saarede bragt til Lazarettet paa Nyelandsvej efter Ordre fra tysk Militær, og Ambulancen blev ledsaget af bevæbnede Soldater. Der blev fundet 20—30 tomme Patronhylstre til Maskinpistoler paa For­ tovet langs Kørebanen over Raadhuspladsen. De posthavende Politi­ betjente paa Raadhuspladsen har oplyst, at de saa en tysk Lastvogn komme kørende. I Nærheden af Kiosken sprang en Del bevæbnede tyske Soldater af Vognen, hvorefter de begyndte at skyde med Maskinpistoler. Politibetjentene har ikke set de af de tyske Soldater omtalte 4 Taxa­ vogne. 2. Afdeling underrettet og undersøger Sagen og har senere op­ lyst, at der ialt 'er indbragt 15 saarede til Lazarettet paa Nyelandsvej, hvor de 7 blev indlagt og 8 overført til andre Hospitaler. 2 blev indlagt paa Bispebjerg, 4 paa Kommunehospitalet og 2 dimitteret efter Behandlingen. Kl. 1,25: Droskechauffør Sofus Bagerskov er med sin Droske K. 1204 i Husumgade „holdt op“ af 6 Personer, der tvang ham til at tage Plads inde i Vognen, medens en af Personerne førte Vognen rundt i Byens Udkant for til sidst at sætte ham af paa Islevhusvej. Personerne kørte videre med Vognen, og der blev sagt til ham, at han kunde linde Vognen et Sted i Byen. Kl. 3,50: Posterne ved Aunsøes Maskinfabrik, Frederiksholms Havne­ vej Nr. 14, menes at være blevet beskudt. Undersøgelse foretaget af Poli­ tiet med Hunde, men intet mistænkeligt fundet. Kl. 7,50 meddeles, at der i Nat har været Rudeknusning i Viktualie­ forretningen, Teklavej 14. 4 Ruder knust. Forretningens Indehaver Anton Christensen har handlet en Del med Værnemagten. Der er i Døgnets Løb meldt om Fantasibomber til Madsen & Asmussens Maskinfabrik, Strynøgade 7, og til Palladium, Vesterbrogade.

Made with