DaManVarUng_1926

183

ha v d e F o r t r i n n e t , o g d a v i B ø rn h o ld t m e d h e n d e , b le v d e t sa a le d e s, og Prior k o m t i l a t ta le fo r os B ø rn . J e g h u sk e r, a t Agerskov, d a h a n s T ale, d e r h a n d le d e om d e H u s g u d e r, d e r h a v d e s id d e t t il H ø j- b o rd s i v o r t H je m , v a r e n d t, v e n d te sig om t il m ig og sa g d e : »Den v a r h e d e n s k , h v a ’ ? N u k o m m e r v i t i l d e t k irk e lig e V a d m e ls Væv e ls e !« V ed d e n n e L e jlig h e d h o ld t je g m in J o m f r u ta le ; d e t v a r se lv ­ følgelig B ø rn e n e s T a k t i l F o ræ ld re n e , og je g s la p n o k r ig tig h æ d e r­ ligt fra d e n ; m e n h v o r v a r je g a n g s t, fø r d e n v a r o v e r s ta a e t! F o r R e sten v a r d e r m a n g e o g g o d e T a le r, og d e r v a r h e le tr e S an g e, først e n h ø jtid e lig a f A rthur Abrahams, d e r p a a to m u n tre , e n af Oscar A rlaud o g e n S la g s K a n t a t e a f m ig , h v o r i P re m ie r lie u te n a n t Hertz s a n g S o lo e n m e g e t m o rs o m t. D a F a d e r s id e n se n d te B o g ­ h a n d le r Otto Wroblewski d isse S a n g e t il h a n s S am lin g , d e r n u fin d es p a a d e t k g l. B ib lio th e k , s k re v h a n tilb a g e som T a k , a t h a n h a v d e læ st m a n g e L e jlig h e d s s a n g e , m e n a ld r ig tr e s a a g o d e, d e r v a r b le v e t afsu n g n e s a m tid ig v e d e n e n k e lt L e jlig h e d . D a je g sy n e s, Oscar Arlauds v a r d e n u b e tin g e t b e d s te , og d a s a a fa a a f h a n s fine M uses P ro d u k te r e r b le v e t b e v a r e t fr a F o rg lem m e lse , sk a l je g h e r som en P rø v e p a a d e m a lle a f tr y k k e d e n ; d e n g iv e r s a a s m u k t e t B ille d e p a a d e n T o n e , d e r h e rs k e d e u n d e r h e le F e s te n . D e n ly d e r :

D er vanker en Yngling — ikke ju st iblandt Roser og yndelige Blommer; th i saa fine V arer m an ikke ofte fandt i »Efterslægten«, selv i Skærsommer. H an sukker: »Kun een mig huer af de smaa Roser og yndelige Blommer; hvis hende, jeg veed nok, til Brud jeg kunde faa, da hilste med Fryd jeg Skærsommer!«

D er vanker en Jom fru, den fagreste blandt de Roser og yndelige Blommer,

som i »Nr. 19, Alléen« den kan se, som kommer derhen i Skærsommer.

H un drømmende hvisker: »Her gaar jeg ene blandt Roser og yndelige Blommer; hvis han vilde komme, jeg siger det for sandt, det blev mig en liflig Skærsommer!«