DaManVarUng_1926

i 6 6

»C olom ba« p a a d e n n e M a a d e , o g d a E k s a m e n k o m , k la re d e Karl Bohr sig s a a flo t i S p ro g e n e , a t h a n , s k ø n t h a n v a r e t A a r y n g re end K o n k u r r e n te r n e , k o m in d som N r. 4 a f d e 8 , d e r b le v t a g e t m e d til S øs, og d a h a n v a r e n r a s k S ø g u t, a r b e jd e d e h a n sig o p i S lu tn in g s­ to g te t om B o rd o g b le v K a d e t som e n flo t N r. 2 . D e t k a n n o k væ re, d e r v a r J u b e l, d a h a n k o m h je m t il C h a r lo tte n lu n d i d e t flu n k en d e K a d e ttø j m e d L æ d e r b æ lte t o v e r S k u ld e re n og d e n fik se lille D olk v e d S id e n . J e g k a n h u s k e , a t d e t in s p ire re d e m ig t i l e t D ig t, Julius Schiøtt o p to g i » N o rd stje rn e n « , og h v o r i je g lo d e n u n g P ig e b esy n g e h a m i L in ie r, d e r b e g y n d te :

»Min Ven han er en rask K adet med Dolk og funklende Knapper, med K rone og Anker paa sin K asket han straaler saa sød og saa tapper.«

O g i a lle d e o tte D a g e , h a n d e r u d e h o ld t F e rie , in d e n h a n skulde m e ld e sig p a a S k o le n , fe s te d e v i u a f b r u d t t i l h a n s Æ re , og d e r b lev f ly tte t m a n g e L a a g e r i C h a r lo tte n lu n d i d e g la d e N æ tte r. D a Karl Bohr d . 3 . O k to b e r 1903 h o ld t B ry llu p m e d S ta b slæ g e Laubs D a tte r , m in d e d e s je g i e n V ise , h v o r i je g b e b re jd e d e h am , a t h a n h a v d e o p g iv e t s in g y ld n e F r ih e d , s p ø g e n d e v o r U n g d om s L e ts in d ig h e d e r i L in je r so m d is s e :

»Har du glem t din Friheds Dage, n aar du vendte som K adet til C harlottenlund tilbage, hvor vi tog os L ivet let! E r det lyse Sommerm inde svøbt i Glemsels Taager? Næ!

Vi to glemmer ingensinde, da vi b y tte d ’ L aag ern e!«

E n s to r F o rn ø je ls e fo r os D re n g e v a r d e t, a t v i a ltid i S om m erfe rie n fik L o v t il i n o g le U g e r a t h a v e e n K a m m e r a t b o e n d e u d e h o s os; d e rim o d u n d r e r d e t m ig i G ru n d e n n u , a t d e t s a m m e ik k e v a r T il­ fæ ld e t m e d m in e S ø s tre , o g je g k e n d e r in g e n F o r k la r in g h e rp a a ; t h i d e h a v d e s a a m æ n d V e n in d e r n o k , som d e o m g ik k e s b a a d e h jem m e h o s os og i d e re s H je m , S m a a p ig e r, som v is t v a r m e g e t sø d e, m en o sm v i D re n g e som d e M a n d fo lk , v i fø lte , v i v a r , s a a n e d p a a som »Tøse«, d e r k n a p n o k v a r v o r F o r a g t v æ rd . D e n n e F ø le lse sta m ­ m e d e v is t fr a e n G a n g , v i v a r S m a a d re n g e , d a v a r m in e S ø stres