CommSkatterAfDeFasteEjendomme

tilføier: »Endelig skulle vi henstille, om det ikke turde være den simpleste og hensigtsmæssigste Fremgangsmaade, at lade samtlige Eiendomme vurdere af Magistratens Taxationsmænd og da ansætte Skatterne pro qvota for hver Eiendom efter den saaledes for samme udfundne Værdi. Denne Skatteansættelse kunde da blive uforan­ dret i 5 eller 10 Aar, naar ikke ulykkelig Hændelse, saasom Ildsvaade o. s. v. i Løbet af Tiden beviislig skulde forringe en enkelt Eiendoms Værdi.» Commissionen har nu fremstillet, hvad der forekom den at være det Væsenligste af de Forhandlinger, der ere gaaede forud for dens Sammensætning, og derved ikke blot forsøgt at give et Billede af den nærværende Tilstand, men ogsaa af dens Udviklings Gang, af de Tvivl, der reistes under denne, af de Forslag, der alle­ rede tidligere ere fremkomne til en videregaaende Ud­ vikling, af de Klager, som efterhaanden hævedes imod den, af de Midler, der foresloges anvendte derimod, og af den Indflydelse, som de nugjældende Skattebestem­ melser have øvet. Commissionen vil derfor, idet den gaaer over til at fremstille sine Anskuelser om den nær­ værende Tilstand, om Trangen til en Forandring deri og om, hvad der da kunde eller burde gjøres, i meget kunne henvise til Fortidens Arbeider og til sin Frem­ stilling af disse. Hvad angaaer de enkelte Skattegrund­ lag, da skal Commissionen derom udtale: A. Grimdtaxten. Dens Tanke, at benytte Com Grundens Areal i Forening med dens Værdi i Forhold nens, 1)011 p om de HU til Beliggenheden til at bestemme Forholdet mellem de værende skattepligtige G runde, maa aabenbart bifaldes og det maa vist anerkjendes, at hvad der for noget over 100 Aar siden skete i denne Retning, kan have været meget til­ fredsstillende , naar hensees til de daværende Forhold,