CommSkatterAfDeFasteEjendomme

51

nerkassens Regning, altsaa ved Hjælp af Stadens ikke til særskilt Anvendelse bestemte Indtægter, og, livis disse ikke kunde dække de Kassen paahvilende Udgifter, ved den personlige Skat, Næringsskatten. Forstæderne udre­ dede saaledes intet særskilt Bidrag til disse dem væsent­ lig vedkommende Udgifter, uagtet Fordringerne i denne Henseende stege ved Bebyggelsens Tiltagelse. Da det ikke lod sig gjøre at anvende Brolægningsskattens i og for sig uhensigtsmæssige Basis, der alene rettede sig efter Gadernes Brede og Bygningernes Facade, udenBrolæguings Hensyn til disse Bygningers større eller mindre Fordeel- °£ agtighed, paa Forstæderne, hvor Gader og Veie ofte ere stæderne. meget bredere end indenfor Voldene og Eiendommene omvendt ofte af ringere Værdi eller Grundene ubebyg­ gede, foreslog den i 1856 sammentraadte Commis­ sion angaaende Grundtaxtens Udvidelse til Forstæderne at ligne saavel Brolægningsvæsenets som Veivæsenets Udgifter paa Grundtaxten, imod at en denne hidtil paa­ hvilende omtrent ligesaa stor Afgift som Veivæsenets Udgifter, nemlig til Vægtervæsenet, belastedes den per­ sonlige Skat, der hidtil havde baaret Veivæsenets Ud­ gifter. Derimod foreslog den senere combinerede Co­ mité den Regel, som findes i Lov af 14de Decbr. .1857 § 12 og som støtter sig til den Beregning, at hvis man havde lignet Brolægningsskattens Beløb paa den uden­ byes Grundtaxt, vilde 1 Portion af denne have kommet til at svare samme Beløb, som 5 Kv.-Favne Steenhro, men for at være sikker paa ikke at gaae de udenbyes Grunde for næ r, paalagdes der disse ikkun at betale for hver Portion Grundtaxt, hvad der lignedes paa 4 Kv.- Favne Steenbro indenfor Voldene. For at bevare Forholdet til Hovedkassen, der hidtil havde baaret Veivæsenets Ud­ gifter alene, bleve Brolægningsvæsenets og Veivæsenets Udgifter, der efter flere Aars Gjennemsnit ikke havde været meget forskjellige i Størrelse, slaaede sammen og Halvdelen paalagt Hovedkassen og Resten fordeelt paa 4*