CommSkatterAfDeFasteEjendomme

37

sammensattes og afgav sin Betænkning under 23de Au­ gust 1856. Oomm'issionen kom til den Overbevisning, at det forat naae et praktisk Resultat vilde være rettest i det Væsenlige at holde sig til de hidtil gjaldende Hegler for Grundtaxten indenfor Voldene alene med de Forandringer, som Forstædernes særegne Forhold gjorde nødvendige. Den antog nemlig, at Beskatningsnormen indenfor Voldene i sine Hovedtræk var rigtig, da Grun­ dens Størrelse og Beliggenhed i Forening med Værdien af de Bygninger, som findes paa Grunden, upaatvivlelig ere de Momenter, som væsenlig bør komme i Betragtning ved en Grundtaxt og den væsentligste Indvending imod den daværende Grundtaxt var, at Taxten var bleven staa- ende uforandret, uagtet de Værdier, hvorefter den var beregnet, havde forandret sig. Der fremhævedes Nød­ vendigheden af ligeoverfor Forstæderne at tage Hensyn til Beliggenhedsværdien og heller ikke at lade Bygnings­ værdien være upaaagtet, da ellers de ubebyggede Grunde vilde komme til at bære for høie Afgifter, og endelig erklærede denne Commission sig imod den i Betænkningen af 1853 fremførte Yttring, at Grunden i og for sig be­ tragtet næsten ikke har nogen Værdi, henvisende til den fordeelagtige Benyttelse, der ofte gjøres af Grunden, og det Ubillige i. at store ubebyggede Strækninger i For­ stæderne skulde fritages for at bidrage til Udgifterne ved Brolægnings- og Veivæsenet, Gaderenovationen o. s. v. Commissionen maatte derfor tilraade, at ogsaa Grundtaxt- ansættelserne indenfor Voldene bleve omregulerede. Vel <>r det saa, siger (’ommissionen, som væsenligt anføres imod Forandringer i Ligningen af Skatterne paa faste Eiendomme, at Ulighederne have udjævnet sig i Tidens Løb ved at være tagne i Betragtning ved Bestemmelsen af de Værdier, til hvilke Biendommene i Tidens Løb ere bievne overdragne fra Mand til Mand, og at en vis Fast­ hed i Afgiftssystemet altid er ønskelig, navnlig hvad faste Eiendomme angaaer, men Principet er dog og bor