CommSkatterAfDeFasteEjendomme

125

at finde hver Eiendoms absolute Værdi. Man skal ikke ramme den Eier, som ved en fornuftig og dygtig Be­ styrelse af sin Eiendom bringer mere ud af den, end der vilde fremkomme under sædvanlige Omstændigheder. Ligesaalidt skal den Eier begunstiges, som ved den mod­ satte Fremgangsmaade, ved at lade Eiendommen forfalde og ved at holde daarlig Orden i den, faaer et mindre Udbytte. Man skal finde den Værdi, som en Eiendom har under almindelige Forhold, ved Middeldygtighed og Middelcapital. Dette troer jeg vil naaes, naar de taxeres paa den Maade, som allerede er skeet af Commissionen. Skulde man end herved ikke strax finde det Eette, kan Forandringer i Keglerne derfor aldrig faae nogen meget indgribende Virkning og de vilde derfor ikke være vanskelige a t foretage. Det er rimeligt, at man bliver nødsaget til at behandle ubebyggede eller kun lidet bebyggede Grunde paa en, fra de øvrige noget forskjellig Maade, og jeg er ogsaa tilbøielig til at troe, at Eeductionen af dybe Grunde burde skee efter noget andre Kegler end de af Commis­ sionen vedtagne. Jeg skal imidlertid ikke udvikle dette nærmere, da jeg troer, at Commissionen først maa komme til et llesultat om, hvorvidt et Beskatningssystem som det foreslaaede overhovedet bør søges tilveiebragt, førend der tages Bestemmelse om Detailspørgsmaal, af hvilke der selvfølgelig d l blive mange. Det Forhold, hvori Eiendomsskatterne skulle staae til Værdien, kan nu bestemmes efter det foreliggende Materiale. Naar Skatterne ansættes til 10 pro Mille, faaer man det samme Beløb som hidtil, det ligger derfor nærmest at vælge dette Forhold, men der kan dog være adskilligt, som taler for at tage en lavere pro Mille. Af samme Grund, som ovenfor skal jeg ikke berøre dette nærmere, men skal med Benyttelsen af Talstørrelser af det foreliggende Materiale søge at forklare, hvorledes jeg havde tænkt mig Overgangen fra det nuværende System.