CommSkatterAfDeFasteEjendomme

123 dog maa jeg strax bemærke, at jeg ikke kjender saa- meget til Frederiksbergs Beskatning, at jeg kan udtale noget Bestemt i denne Henseende. Men der kan dog neppe være nogen Tvivl om, at denne Communes stærke Tilvæxt, der fra 1 8 5 5—60 udgjorde 88 pCt., medens Kjøbenhavns i samme Tid kun var 8 pCt., for en væ­ sentlig Deel skyldes Skatteforholdet, og denne Concurrenee vil med Communicationsmidlernes Udvikling blive større, og det bliver maaskee ogsaa muligt for andre Communer at tage Deel i den. Det bestaaende Skattesystem medfører dernæst en anden langt større Ulempe for Communen. For alle nu existerende Bygninger ere Skatterne saaledes fixerede, at Skattebeløbet kun vil forøges derved, at Assurancesum­ merne blive høiere, efterhaanden som Pengenes Værdi synker, men da Skatten af Assurancesummen kun udgjør omtr. Vo af det hele Skattebeløb, kan denne Forøgelse aldeles lades ude af Betragtning, og følgelig vil Com­ munen ikke faae nogen forøget Indtægt, hvormeget deres Værdi end stiger, hvad enten dette nu er en Følge af, at Pengenes Værdi synker, eller fordi de blive mere indbringende paa Grund af Byens Udvidelse, eller fordi der skeer Anlæg og Indretninger, paa hvilke Grundeierne i Reglen aldeles ingen Indflydelse have, saasom Anlæg af Sporveie og Jernbaner, Gaders Udvidelse m. m. Disse Factorer ere bestandig virksomme, der vil med de bestaa­ ende Skatteregler skee en stadig Dalen af Skattens For­ hold til Værdien, der vil med hvert Aar fremkomme flere og flere Eiendonnne, som betale en uforholdsmæssig lille Skat. Samtidigt dermed vil med Pengenes Synken Communens Udgifter til Gadernes Vedligeholdelse blive forøgede, og netop de Gader, der stige stærkest i Værdi, i hvilke derfor ogsaa Eiendommenes Skatter blive mindst, ville gjøre større Fordringer til Communen, de ville fordre stærkere Polititilsyn, større Udgifter til Dagreno­ vationen, bedre Brolægning, hyppigere Reparation af den