CommSkatterAfDeFasteEjendomme

102

og dog omtrent 10 pCt. mere ved samme Multiplicator, hvilket viser, at et Antal Bygninger er kommet til. Vil man forat fortsætte denne Sammenligning stille den samme Forudsætning op for Aaret 1841 og det sidste Aar, før Loven af 1861 traadte i Kraft, nemlig 1861 (for de senere Aar give de trykte Budgetter og Regn­ skaber ikke Detailoplysning om, hvad der særskilt er be­ regnet som Fattigskat o. s. v.), saa vil man faae føl­ gende Resultat. 1841 2V 4 Gange . . . . . 1 5 3 ,9 5 3 Rd. 46 Sk. eller m e r e ...................................... 9 2 , 0 9 0 Rd. •> Sk. Udviklingen i saa Henseende kan fremtilles i korte Træk. Efter Bombardementet i 1807 laae en stor Deel af Kjøbenhavns Bygninger ode; de nærmeste Aar der­ efter vare saa slette i økonomisk Henseende, at Frem ­ skridtene ikke vare store, først i Slutningen af det andel Aarti havde Landets og dermed Hovedstadens Formues­ tilstand forbedret sig saaledes, at der vare Midler til al gjenopfore Alt, hvad der endnu laae hen i Ruiner eller kun som en tarvelig Istandsættelse, de tilbageværende Tomter bleveefterhaandenbebyggede, og da der var Trang til flere Leiligheder, begyndte man at udvide de ældre Bygninger, at forøge Etagernes Tal m. v., idet Fæstningsværkerne forhindrede Bygningsarbeider af nogen Betydenhed. Trangen til større Byggeplads blev efter­ haanden saa stærk, at Frigivelsen af Bygningsretten udenfor den nye Demarcationslinie, som indrømmedes ved Lov af 6 te Januar 1852, var bleven til en paatræn­ gende Nødvendighed. Derefter indtraadte den Udvidelse af det bebyggede Terrains Omfang, som den nuværende Slægt har været Vidne til og som Nedlæggelsen af Fæst­ ningsværkerne imellem Østerport og Kallebostrand vil altsaa 3 V s ................................ 1861 indbragte 3 Vg . . 2 1 3 ,8 2 6 Rd. » Sk. . 3 0 5 ,9 1 5 — » -