ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst
42 Med Midten af Aarhundredet begynder en livlig Byggeperiode . Staten indledede den med Tugthuset og Opfostringshuset o g satte fo re løbig Kronen paa Værket med Eigtveds Christianskirke 1755— 59, som senere af Anthon fuldendtes med det skønne Spir (Afb. 34). Men B o r g e r s k a b e t f u l g t e g o d t m e d . I adskillige Tilfælde, særlig i Sidegaderne, b ygged e man endnu delvis i Bindingsværk og paa gam meldags Maner efter Korridorsystemet i dettes mest primitive Form,
Afb. 35. Gaardparti fra Amagergade Nr. 11.
med Svalegange mod Qaarden. Som det endnu ses i Amagergade Nr. 11 og St. To rvegade Nr. 27 (Afb. 35, 36). Men det er de grundmurede Huse, der fra nu af mere og mere bestemmer Byens Fysiognomi. Christianshavn bliver nu overve jende en S tenby! Efter Byggevirksomheden at dømme har Tiderne væ re t opad- gaaende fra Aarhundredets Midte og kulmineret i den florissante Han delsperiode i Aarhundredets sidste Tiaar. At særlig Christianshavn nød godt af Negotiens Flor og »mærkelig forøgedes i sin udvortes An seelse«, kan ikke undre. Netop her var efterhaanden samlet flere af
Made with FlippingBook