ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst

37 — I det Indre er endnu oprindelige Stuklofter bevarede (Afb. 29), i Stil godt paa Vej fra de tunge Barok former til Ro co c co en s Elegance*). Mesteren for dette Værk er rimeligvis Fillip de Lange (t 1766)27). Til det nordisk-nederlandske i Kontrastvirkningen af Materialet har han føjet Træk af samtidig tysk Arkitektur, som den herhjemme repræsenteredes af Arkitekterne L. Thurah og N. Eigtved: Vand­ ret Leddeling ved Gesims o ve r Stueetagen, og den ubrudte H oved ­ gesims trukket hen o v e r hele Facaden. Samtidig en endnu stær­ kere Fremhævelse af det lodrette gennem Murfremspring. Endelig en lav Fronton o v e r Midterfremspringet. Ogsaa den rige de­ korative Udsmykning af Døre og Vinduer skyldes nærmest tysk Paa- virkning. Da langt senere — 1781 — Pakhuset ud mod Strandgade opførtes, fik Barokken Lejlighed til at vise, h v o r d a n d e n t o g p a a e t A r k i t e k t u r a n l æ g , o m f a t t e n d e f l e r e B y g n i n g e r , i Lighed med, hvad N. Eigtved allerede i Midten af Aarhundredet havde vist v e d Placeringen af Christianskirken og de to smaa henrivende Pavillonbygninger. Naar Anlæget her kom til at virke noget spinkelt, skyldes det Misforholdet mellem den store Kirke og de altfor smaa Pavilloner28). Som Symmetrien er grundlæggende for den enkelte ideelle Barok ­ bygning, er den det ogsaa for Fordelingen af flere Bygninger indenfor samme Kompleks. Derfor betænkte man sig end ikke paa at gøre Vold paa Naturen og forme et gement Pakhus ganske som et fornemt Han­ delspalæ. Ved at lægge Porten i den lave Forbindelsesmur mellem dem understregede man en perspektivisk Længdeakse, der uvilkaarlig placerer de to Bygn inger i et monumentalt og ligevægtigt indbyrdes Forhold. Og det er ganske i Barokkens Aand — selvom det vel nok i og for sig skyldes en Tilfældighed — , at denne Længdeakse igen fortsættes i St. Annagade, hvorfra man derfor bedst nyder dette lille raffinerede Arkitekturanlæg. *) Christianshavns dengang største profane Arkitekturværk, det nu forsvundne T u g t ­ hus paa Torvet, opført 1739—41, hørte ligeledes til den ældre Barokretning. Thurah: Den danske Vitruvius II. Mere udpræget i tysk Barokretning var det nylig nedrevne Sukkei - r a f f i n a d e r i ud mod Havnen ved Torvegade, opført omtrent samtidig. Ihurah. Hainia hodierna T. LI.