ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst

17 -tilligemed Naboejendommen Nr. 24 i Slutningen af 17de Aarh. tilhørte C o rt Adeler, viser ligeledes, at der her fra først af maa have staaet en Renaissancebygning. Portalen, hvis Overdel først er paasat i 18de Aarh., har en tydelig arkitektonisk Opbygning med svære Diamantbos­ ser i Pilastre og Portbue, og Kasetteværk i Buefelterne. Uden at være noget Mesterværk af Stenhuggerkunst er den et Vidnesbyrd om Da ­ tidens Ly st til at markere Indgange paa monumental Vis. Den B y g ­ ning, hvortil Portalen har hørt, maa væ re bleven opført i Christians- havns allerældste Tider. Bygherren har rimeligvis været Christian IV ’s højtbetroede Mand J e n s S p a r r e ( f 1632), der havde faaet den store Grund tilskødet 1623. Det var ham, der i Sydsjælland opførte det statelige Sparresholm. At Adelsmænd b ygg ed e sig Gaarde i et saa udpræget Købmandskvarter, kan ikke undre. Disse Datidens Stor kapitalister tog deres Del af den Chance, Handelsvirksomhed bød, og Karréen mellem T o r v e ga d e og St. Annagade er aabenbart den Del af Christianshavn, der først er bleven bebygge t paa solid Vis. Her har Opfyldningen været længst fremskreden, og her var der mest Rift om Grunde. Lige paa den anden Side af To rvegade er der imidlertid i Nr. 14 — efter senere Ejere, der har givet den dens nu­ værende Udseende, d e n r o h d e s k e G a a r d — væsentlige Partier tilbage af en Bygn ing fra Christianshavns ældste B ygg epe r iod e1'). {Afb. 9). Oprindelig var den kun i to Stokværk og havde »Spids« mod b e gge Gader; den har i Virkeligheden hørt til s a m m e T y p e s o m d e n v i l d e s k e G a a r d . I 18de Aarh. er de to øverste Etager paabyggede af Vinhandler Mathias Rohde, og ved denne Lejlighed har Bygn ingen faaet sit nuværende Udseende. De to neder- ste Stokværk har dog endnu i Hovedsagen bevaret deres oprindelige Karakter, omend nederste Stokværk er bleven stærkt ændret af de store moderne Butiksvinduer, og tilligemed hele Bygningen o v e r ­ målet i senere Tider. Til at begynde med stod denne statelige Hjørnegaard i røde Mursten, og i alt dette røde gjorde de bosserede Kridtstenskvadre i Stikkene ove r Vinduer og Døre og Facadens mange vandrette Kridtstens Baand sig stærkt gældende. Bygningen har i det Ydre ganske svaret til de omtalte christianshavnske Gaarde fra Kongen havde netop vist stor Iver for at faa sine Adelsmænd til at ove r tage Grunde i den nye B y og b eb yg g e dem.