ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst

15 relse, sidder i ulige Afstande fra hinanden og ikke i samme A xe ! Den Regelmæssighed, ogsaa i Fagadekomposition, der dog havde holdt sit Indtog her med Renaissancen (se f. Ex. Hafnias Qaard paa Amager­ torv) har i den vibeske Qaard maattet vige for en Blanding af gammel Mode og visse praktiske Hensyn. Hvor nu Porten er, har oprindelig være t en smallere Dør. Den oprindelige Ordning af det Indre er forlængst forsvunden. Dog er der i Stuen til Højre for Porten levnet en gammel Kaminoverligger, i Sandsten, med Forsiringer og stafferet med Maling og Forgyldning. Den bærer, foruden Aarstallet 1636, den daværende Ejers og hans Hustrus Navnebogstaver J. P. S. og B. S. D. — det ældste kendte rent menneskelige Livstegn fra Christianshavn! Paa Hjørnebygningen mod St. Annagade, nuværende N r. 3 2 (Afb. 12), ser man ikke rent umiddelbart, at den er ligesaa ærværdig som Nabogaarden, og har samme Krav paa at høre med til Byens ældste Aristokrati. Den har tre — ikke to — Stokværk og pudset, ganske regel­ mæssig, symmetrisk Fagade, som de komponeredes i Baroktiden. Men ser man nøjere til, afslører Huset noget af sit virkelige Ansigt, ikke helt saa glat og ulasteligt, men af en djærvere og friskere Type. Først lægger man Mærke til den højtopmurede Gavl mod St. Annagade o g Kvisten mod Strandgade, der fra først af har været højere og været en virkelig Kvistgavl. Be gg e Gavles vandrette Baand synes at vise, at de oprindelig har haft Trappegavle. Huset har hørt til en i 17de Aarh. yderst almindelig Type, hvortil bl. a. hører Hafnias Gaard og den nu desværre forsvundne Efterslægtens Gaard1"). Den stærkt ornamen­ terede Indgangsdør i Sandsten (Afb. 13), Jærnankrene over anden Sal og de vandrette Kridtstensbaand gør det yderligere klart, at vi i denne Bygn ing har et udpræget Renaissanceværk for os, der oprindelig har staaet rød over det hele, kun oplivet af de hvide Kridtsten i Murbaand og i Stikkene over Vinduerne, som det endnu kan skimtes i Gavlen mod St. Annagade. Det har været af samme temperamentfulde og festlige Slags, som det nuværende Nabohus. Huset har fra først af ogsaa kun haft to Stokværk som det, og de samme brede og store Vinduer med rundbuede Stik. Naar alt dette nu er tilsløret, skyldes det en radikal Omdannelse af Husets Indre og af Fagaden i 18de Aarh. De to nu adskilte Huse er ikke blot samtidige. Men de har fra