ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst_1914

37 ;—- I det Indre er endnu oprindelige Stuklofter bevarede (Afb. 29), i Stil godt paa Vej fra de tunge Barok former til R o co ccoen s E legance*). Mesteren for dette Værk er rimeligvis Fillip de Lange (t 1766)27). Til det nordisk-nederlandske i Kontrastvirkningen af Materialet har han føjet T ræk af samtidig tysk Arkitektur, som den herhjemme repræsenteredes af Arkitekterne L. Thurah og N. E igtved : Vand­ ret Leddeling ved Gesims ove r Stueetagen, og den ubrudte H oved ­ gesims trukket hen over hele Facaden. Samtidig en endnu stær­ kere F remhævelse af det lodrette gennem Murfremspring. Endelig en lav Fronton ove r Midterfremspringet. Ogsaa den rige de­ k ora tive Udsmykning af Døre og Vinduer skyldes nærmest tysk Paa- virkning. Da langt senere — 1781 — Pakhuset ud mod Strandgade opførtes, fik Barokken Lejlighed til at vise, h v o r d a n d e n t o g p a a e t A r k i t e k t u r a n l æ g , o m f a t t e n d e f l e r e B y g n i n g e r , i Lighed med, hvad N. E igtved allerede i Midten af Aarhundredet havde vist v ed P laceringen af Christianskirken og de to smaa henrivende Pavillonbygn inger. Naar Anlæget her kom til at virke noget spinkelt, skyldes det M isforholdet mellem den store Kirke og de altfor smaa P av illon er28). Som Symmetrien er grundlæggende for den enkelte ideelle B arok ­ bygn ing, er den det ogsaa for Fordelingen af flere Bygn inger indenfor samme Kompleks. D erfor betænkte man sig end ikke paa at gøre Vold paa Naturen og form e et gement Pakhus ganske som et fornemt Han­ delspalæ. Ved at lægge Porten i den lave Forbindelsesmur mellem dem understregede man en perspektivisk Længdeakse, der uvilkaarlig placerer de to Bygn inger i et monumentalt og ligevægtigt indbyrdes Forhold. Og det er ganske i Barokkens Aand — selvom det vel nok i og for sig skyldes en Tilfældighed — , at denne Længdeakse igen fortsættes i St. Annagade, hvorfra man derfor bedst nyder dette lille raffinerede Arkitekturanlæg. *) Christianshavns dengang største profane Arkitekturværk, det nu forsvundne T u g t ­ hus paa Torvet, opført 1739—41, hørte ligeledes til den ældre Barokretning. Thurah: Den danske Vitruvius II. Mere udpræget i tysk Barokretning var det nylig nedrevne S u k k e r ­ r a f f i n a d e r i ud mod Havnen ved Torvegade, opført omtrent samtidig. Thurah: Hafnia hodierna T. LI.