ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst_1914

7 og dermed denne Planform vistnok for første Gang anvendt i Praksis. Naar man med Forkærlighed i denne Periode anvendte Mangekanten, laa det i dens fortifikatoriske Fortrin. Nederlandenes specielle B idrag til Christianshavns Planform er Kanalmotivet, der stempler Byen som vordende Handels- og Søfartsstad. Indvaanerne kunde bekvem t have deres Skibe liggende, ligeudfor deres Dør mod Strand­ gade eller mod Overgade neden Vandet. O ver Gaard eller Have kunde Varerne føres til Lagerrum og Pakhuse ud mod den fælles B ag ­ gade, Kongensgade, nu W ildersgade, hvorfra de igen let kunde b e ­ sørges videre til Kunderne ude i Byen . En ganske lignende Ordning findes i de ældste Kvarterer i Amsterdam . De enkelte Grunde — aflange, dybe — havde en betydelig S tør­ relse, næsten alle 48 X 96 Al. Alle disse Forhold — ligefra Planen i dens Helhed til de enkelte Grundes Form og Omfang — maatte faa en meget væsentlig Ind­ flydelse paa den Arkitektur, der i de kommende Tider skulde skyde op — saa at sige af Havet selv. En Bebyggelsesp lan er for Arkitek­ turen, hvad Landskabsformen er for selve Landskabet. Christians­ havn var fra første Færd bestemt til at blive en roligtvirkende, lidt monoton B y . Den var ligeledes forudbestemt til at rumme store Købmandsgaarde med dybe Baggaarde og rigelig Lagerplads. Et va r imidlertid at lave Generalplan og — paa Papiret — af­ tegne Grunde, og afhænde dem. Noget helt andet var at faa disse Grunde op fyldt og Huse b ygged e . De nye E jere skulde sikkert i de allerfleste Tilfælde selv lade deres Grunde op fylde og indhegne, og de forpligtede sig til »paa samme Plads og Grund at lade op ­ b y g g e og sætte god Købstadbygning og den siden ved Magt og Lige holde«. Men det trak ud, inden der kunde tales om en B y . Gang paa Gang maa Kongen gribe ind. Han maner, truer — og lokker med Privilegier. Allerede 1619 gaves Skøde paa Grunde, Købstadrettig­ heder og de 12 Aars Frihed for borgerlig Tynge. 1624 fik Borgm ester og jRaad et skarpt Tilhold om at paase at Grundejerne »nu straks, enhver for sig, som Formue haver, deres Pladser begynde at b y g g e «. Gør de det alligevel ikke, skal Grunden fratages dem udenvidere. Men — som det hedder — det er Kongens faste Vilje, »at vi, næst Guds Hjælp, med forderligst samme B y naadigst gerne se at vo rde byg t«.