ChristianshavnsApothek_1707-1907

086556456

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

m

0 CD 0> 0 1 Ü1 cn O o>

W$ÊÊI

. ■'"; I

brietiansbavme ►0oe»0ßei®0iee^0

1707 * 1907 ( ^ W l 1 1SIÊ MARTS

. ■

E X LI B R I.S

KØ B ENH A VN S R A A D H U S - B I B L I O T E K EH

Ctf. U 5

CHRISTIAN S HAVNS APOTHEK 1707 • I S T E M A R T S • 1 9 0 7

E. DAM: CHRISTIANSHAVNS APOTHEK 1707-1907

T I L MI NDE OM 200 AARS V I RK S OMH ED

U D G I V E T A F

V . P e d e r s e n & J u u l m a n n

KØBENHAVN

T R Y K T I C I T Y T R Y K K E R I E T

M C M V II

0e). &A5 (% m * à

I. D e n i det væsentlige endnu gældende Fo ro rdn ing om Medicis oc Apotecker etc., som paa Dansk, Tysk og Latin udstedtes den 4. December 1672, indeho ld t i sin femogtyvende P a ra ­ graf følgende kongelige Løfte: Saa lenge de Apotecker, som nu ere i Voris Residentz Stad Kiøbenhaffn u-straffeligen ere providere.de med gode Vare oc Materialier , saa at Indvaanerne nocksom dermed kunde være betient oc forsiunet, oc ingen med Billighed der ofifver kunde haffve at klage, skal det, indtil paa videre A llernaadigste Anordning, forbliffve ved det Tal, som nu her i Staden er, oc ey fleere Apotecke her sammesteds tilstedis, de nu værende til A ifbreck oc betryck. I det nævnte Aar var K ristianshavn endnu en selvstændig By, men to Aar senere bestem tes det, at denne Stad skulde inko rporeres og indlives i København; i Løbet af de følgende Aartier fuldbyrdedes Sammensmæ ltningen mere og m ere; Kristian den Fem tes Fo ro rdn ing af 1672 m aatte nu ogsaa gælde for K ristianshavn med Hensyn til Antallet af Apoteker i B esidensstaden ; men den Forøgelse i In d ­ byggerantal, som denne ved Indlemm elsen havde modtaget, fristede sn art Ansøgere, der mente, at København nu m aatte trænge til et femte Apotek. Siden 1699 levede i Kallundborg som E jer af Apoteket der Bar- tholus Ferdinand Kyblich. Han var Søn af Hofguldsmed F erd inand Kyblich og han s H ustru Karen Bertelsdatter, som i København ejede tvende Gaarde beliggende næst op til h inanden udi en Bække, den ene paa Østergade og den anden i (lille) Kongensgade.*) Kyblich havde giftet sig med sin F o rm and F rederik Aagesen Gjerulfs Enke, Hedevig Tom asdatter, med hvem han levede i Ufred, indtil hun døde 30. September 1704. Med forskellige Borgere, der i Kallundborg gjorde Indgreb i Apotekerens Handelsret, laa Kyblich i P roces; F o r­ retningen h a r ikke væ ret stor; da dens Indehaver forgæves havde søgt at udvide den ved Erhvervelse af Privilegium som Herberger, h a r han om sider fattet den T anke at forlade den By, der ikke vilde blive hans Velfærds Hjemsted.

5 —

-

Hans Moder bad i sidste Halvdel af 1705 Kongen om, at hendes Søn m aatte flytte sit Apotek til København eller K ristianshavn, hvo r et Apotek vel gøres fornødent, saasom han umuligt kan nære sig i Kallundborg, formedelst ham sker Indpas i hans V inhandel; sam tidig ansøgte Kyblich selv om at faa Eneret som V inhand ler i Kallundborg eller at m aatte flytte til H ov ed stad en ; 2) med korte Mellemrum, den 20. August, den 5. September og den 21. Oktober gentog han sine Ansøgninger, som nu ikke mere findes; derimod er bevaret et nyt Andragende af 10. November 1705, hvilket lyder saaledes: Allernaadigste Arve Konge og Herre. Udj Allerdybeste vnderdanighed Nedkaster Jeg mig for Eders Kongl: Majil Naade T rone, med denne m in A llerunderdanigste Su­ plique, at Eders Kongl: MajA ville udj Naade ansee, m inne forhen Indgifne 3ÉL Supliqver af 20. Aug., 5. September og 21. October, hvor udj Jeg A llerunderdanigst haver Ansøgt hos Eders Kongl. MajA med vedmodig Bøn og Begierring, at ieg m aatte forfløtte m it Apoteche fra Calundborg her hied till K iøbenhaun og paa Christianshaun. E llers allernaadigste Arve Konge og Herre er Jeg i Grund og Tutalle Rui­ nered, saa som ieg v:mulig Kand subsistere eller holde Apoteched ved ligge udj Callundborg, formedelst Indbyggernis Slette T ilstand som ud af Magistratens Erchlering paa m in Indgifne Memoriall til Dennem kand E rfares som A llerunderdanigst er Indlevered til Eders Kongl. MajA til­ lige med m in Suplique af 21ÉI October sidst afvigte; Og saa som der er Ichun firre Apotecher udj Eders kongl Majll Residentz Kiøbenhafn og blef Ind retted AA 1672: og ingen paa Christianshaun og er Indbyggerne sammestedz till stoer gaufn og Nytte i paakomm ende hastige Svag- heeder, Og Indvaanerne paa Christianshavn ønskede og H ierttel: Eders Kongl: MajA ville forunde Dem dend Naade, at der m aatte blifve E t Apotech Opretted; Og som Jeg haver fornomm ed udj Eders kongl. MajA Cancellj, at m inne A llerunderdanigste Supliquer tillige med Eders Kongl. Allernaadigste ordre og befalling till ded Medicin- sche Facultet, og allerrede Eders Kongl. MajA A llerunderdanigst Re- ferrered, Allernaadigste Arfve Konge Og Herre Ansee doeg i Naade og B armhierttigheed Eders A llerunderdanigste vndersaat og Suplicant, som udj Langsomel. tiid haver væmodigst Solisitered om Eders Kongl. MajA storre Naade. Hvorfor sieg herm ed udj Allerdybeste vnder- dannigheed, vill Nedkaste mig, udj dend F romm e Gudz og Eders Stormægtigste Monarch

6 -

-

Kongl. Majti storre Naade, hvo rpaa Jeg mig Alleene fortrøster; Dend fromme Gud Opholde steedtze Eders Kongl Majt| og Kongl Arfve Huus udj Aid Kongl F loer og velstand, hvortil ieg hiertel schal beede; W ill saa h erpaa A llerunderdanigst forventte Eders Kongl Majt| Allernaadigste Bønhørelse Og Naadige Svar; Og Jeg till m in Døed at forblifve

Eders kongl: Majt| A llerunderdanigste Undersaatte og Ringeste T ienner

Kiøbenhavn

B a r t h o l u s K y b l i c h . 3)

Den: 10. Novembr. 1705.

Kyblich opnaaede ved sine Ansøgninger foreløbigt, at Kongen den 9. Oktober 1705 tilskrev sine Livmedici, Henrik a Møinicken, Jo h an Conrad Wolfen og Jo h an Ju stu s Bøhm, det velædle og hø j­ lærde medicinske F aku ltet ved Københavns Universitet sam t de københavnske Læger F ilip H acquart den ældre, Markus Heerfort, Jo h an Eichel, Kristoffer Lahme, Reinholt W agner, F ilip H acquart den yngre og Johanne s Buchwald. Kongen meddelte disse Mænd, at adskillige havde ansøgt om et Privilegium paa et Apotek udi K ristianshavn at indrette og holde, derfor var det hans Ønske, at de nævnte Læger rettede deres Lejlighed efter paa en belejlig Tid og Sted at sammentræde, da med hverand re overveje, om det skulde være fornødent, at foruden de fire Apotekere, som var i København, der blev beskikket et Apotek paa K ristianshavn, og med forderligste tilstille Majestæten deres B etænkning.4) Herpaa svarede Lægerne den 16. Oktober: E fter Eders Kongl. Maijttl A llernaadigste Befaling daterit paa Friderichsberg Slott den 9. Octobr. 1705. haver Vi Naadigst anbefalede Medici med allerunderdanigste veneration hørsommeligst læst, og over­ vejet des Jndho ld , om dett Skulle være fornøden, att foruden de fire Apotheker, som ere udi denne Kongl. Residentz Stad, der blev beskicket et Apothek paa Christianshaun; Da ere Voris uforgribelige underdanigste tancker, att dett veil .icke synes saa gandske fornøden, der at oprette et Nytt Apothek, med m indre der bliver reftederit paa Broens optræckning, som somme tider kunde være til hinder, att man ey da kunde saa hastig komme derover her ind, eller, did ud herfra Kiøbenhavn, om nogen hastig Casus dett skulle endeligen udkræve; thi ellers haver det, icke

7 -

-

saa stor hast. Derforuden Skulde veli icke een Apotheker der saa- ledes Sig kunde opholde, at han kunde, tillige med sin husholdning , vedbørligen forsyne Sitt Apothek med alle fornøden og aldelis døgtige medicamenter; falder derfor Vores allerunderdan igste tancker, saafrem t dett saaledis A llernaadigst behager Eders Kongl. MaijtL, att den fo r­ hind ring ved Broens optræckning kunde med m ind re bekostning, og dog til Christianshauns Indbyggeris gode og tieniste mageligen fore­ kommes, dersom Apothekerne her af Byen, motte med Eders Kongl. MaijUl A llernaadigste Tilladelse og Befaling forskaffe en døgtig Pro- visorem derpaa steden, med forsvarlige, og høist fornøden Medica­ menter, att bruge udi hastige Sygdommer, ind til een Medicus kunde did komme, og efter Sygdommens tilstand og beskaffenhed ordinere hvis derudi Videre behøvedes. Indstillende alting allerunderdan igst til E. K. Maijfil egen Aller­ naadigste Behag og V illie.3) Man ser af denne E rklæ ring, at Datidens K ristianshavnere var afskaarne fra land fast Forb indelse med København og denne Byes Apoteker under Broens (Knippelsbros) »Optrækning«. I Følge kon ­ gelig Anordning oplukkedes V indebroen om Form iddagen mellem 6 og 7, om Efterm iddagen mellem 12 og 1; ved disse T ider m aatte da passerende Skibe se at slippe igennem, hvis de da ikke vilde betale en forhøjet Afgift for Gennem farten; paa disse samme T ider v ar det da ikke godt for Beboerne paa den anden Side Broen, om nogen »hastig Casus« gjorde Bud til Apotek eller Læge nødvendig. Selv om m an havde Hastvæ rk, n a a r Broen var nede, m aatte m an tage den med Ro und er F a rten over den, eftersom den nævnte An­ ordning paabød, at hvo, som jager eller kø rer hastelig med en Vogn derover, m aa straffes eller pantes for en R igsort.5) E fter at Lægernes Svar var indgaaet, indstillede Konseillet til Kongen, at saafrem t ikke en af Stadens fire Apotekere selv vil u d ­ flytte og holde sit Apotek paa K ristianshavn, kunde det vel bevilges Kyblich at oprette et Apotek der, og denne Indstilling stadfæstedes af Kongen.3) Dernæst udstedtes den 23. F eb ru a r 1706 et Kongebrev til os elskel. ædle Gregorius Fleischer, Jo h an Gottfried Becker og Michael Scharffenberg, Apotekere i K iøbenhavn saa og Cecilia afg. Kristoffer Heerforts, Apotekerske sammesteds. I Brevet stod: Saa som Chri- stianshavns Bye merkeligen paa Jndbyggere haver tiltaget siden AL 1672, da Voris Elskel: Kiere HL Fader, Sal: og Høiloflig Jhukom - melse, allernaadigst haver bevilget, at det ved det Tal af fire Apo- thekere Her i Voris Kongl: Residentz Stad, Kiøbenhavn, indtil paa

8 —

—

videre A llernaadigste Anordning kunde forblive; saa have Vj Aller- naadigst for Got befundet, at i beml£ Christianshavn bliver ind rettet og holdet et Dygtigt Apotheke , hvo r Jndbyggerne i een Hast kunde bestille og bekomm e hvis Medicamenter de kunde behøve, og icke Have fornøden dennem saaviit fra Haanden, helst om Natter tide, her inde i S taden at bestille og hænte, som en Patient undertiden icke vel skal kunde bie efter; thi er Voris Allernaadigste Villie og Befaling, at J til Os med forderligste indgiver eders A llerunderdanigste erklering, om en af eder selv vil udfløtte og holde sit Apotheke paa forbem ii Christianshavn, men i fald ingen af eder sig der til skulle ville forstaa, ville Vi Allernaadigst bevilge en anden Dygtig person e t Apotheke der at h o ld e .6) Apotekerne havde deres Svar paa rede Haand, det afgik — paa Tysk — allerede den 26. F eb ru a r; de takkede Kongen, fordi han havde meddelt dem sin Villie, at der kom et Officinam Pharmaceuticam paa K ristianshavn; iøvrigt henho ld t de sig til en Supplik, de allerede havde tilstillet Kongen den 15. Oktober 1705 eftersom »nun Aller­ gnädigster E rb König und Herr einem jeden von uns wegen der vielen und grossen darzuerfordenden Unkosten zu schwer fallen wurde eine dergleichen [Apotecken] dah in zu transpo rtiren , oder einzurichten, und können w ir weiter nichts, als alles in Jh ro Königl: May st: Wil­ len allergnädigst bew endt zulassen.« De vedlagde en Kopi af den om talte Ansøgning, som Rygtet om Kyblichs P laner havde fremkaldt, og i den stod der: Allergnädigster Erb König und Herr. Ewer Königl: Mayst: in A llerunterthänigkeit vorzutragen haben w ir n ich t um bh in gekönt, weil w ir in E rfah rung gekommen, dass der Apothecker in Callundborg Nahmens Barthold Küblig du rch ein Gesuch die funffte Apotecke au f Christians- Haffen aufzurichten, Jh ro Königl: Mayst: an die Vier Apothecker in Copenhagen allergnädigst gegebene Privilegia zu verändern, sich un terstanden. W ann nun, allergnädigster E rb König und Herr, w ir Vier bishero gute und wollenkommene Apothecken gehalten, so dass nicht allein die gantze Stadt sondern das gantze Land dam it versehen ge­ wesen, und N iemand darüber geklaget; wie denn auch die Facultas Medica, von welcher w ir Jäh rlich visitiret werden, frey w ird bezeugen können, dass unsere Officinen so woll eingerichtet, und versehen, dass Allerdiirchlenchiigster, Grossmächtigster,

9 —

—

nichts d arüber zu klagen, welche also bey gleiche zu halten uns sehr schwer fallen würde, w ann m eh r Officinen au fzurichten solte erstattet werden, denn alsdenn ein Barbaries einschleichen, und unsere Offici­ nen denen Holländischen und Italicenischen, die in Eu ropa n u r gar schlechtes Lob haben, wü rden gleich werden, da hingegen die uns- rigen den berühm testen in T eu tsch land bis hero nichts bevorgegeben, sondern vielm ehr übertreffen. W ie denn auch selbige unsere Officinen denen E inw ohnern zu r Beqvem lichkeit m itten in der S tadt liegen, dass die au f Christians Haffen solche so nahe, als die in der Norder, und W ester Strasse auch beym Castel h in aus wohnende, bey sich haben. Als gelanget an Ewer Königl: Mayst: unser allerunterthanigstes Ersuchen, Sie geruhen in Königl: Gnaden solches zuerwegen, in An­ sehung, da w ir m it J h ro Königl: Mayst: so woll als dero hohen Vor­ fahren Privilegiis bey der Zahl der Vieren Apotheckern zuverbleiben, begnadiget seynd, und uns allergnädigst dabey zu e rh a lten .7) Im idlertid var der dukket op en ny A spirant til det nye Apotek, nemlig Dr. med. Peder Balslev, Søn af Læge og Apoteker i Odense Kristoffer Pedersen Balslev og Karen R iisbrigh; han levede som Læge i London og anbefaledes til Apotekerstillingen af den danske Af- sending i England Iver Rosenkrantz og af flere a n d re .8) Den 30. Marts 1706 skrev Kongen til det medicinske F aku ltet om at henvende sig til ham og sørge for, at han, i F ald han havde Lyst til Stillingen, med forderligste kom hid, hvorefter F aku ltetet med F lid og i Over­ værelse af Byens Apothekere skulde eksam inere baade Balslev og Kyblich; siden forlangte Kongen Faku ltetets Betænkning om, hvilken af de to Eksam inander, det fand t dygtigst og bedst e rfaren .9) Heller ikke denne Gang lykkedes det at faa afgjort Spørgsmaalet om Apoteket paa K ristianshavn. Kyblich blev eksam ineret, men ikke befunden dygtig nok ; om Balslev oplyses følgende i en Skrivelse af 2. Ju n i 1706 fra det medicinske F aku ltet til Kongen. F aku ltetet meddeler, at det straks efter Modtagelsen af Kongens Befaling den 30. Marts havde sat sig i Forbindelse med Balslev, der svarede, at, dersom det var Kongens Villie, at han skulde oprette et Apotek paa K ristianshavn, vilde han gærne lade sig eksam inere af F aku ltetet som P rak tiku s, men ej som Apoteker, saasom han under- danigst formente, det hannem ikke kunde være anstændigt, at han, der i saa mange Aar havde praktiseret, skulde nu undergive sig en Eksam en i Apotekerkunsten, den han bu rde at vide, førend han sig i nogen P raksis indlod. Faku ltetet berettede Kongen dette, idet det tilføjede, at det ikke af Balslevs Skrivelse havde kunn et fornemme videre hans Mening og T an k e .8)

lo —

-

P aa ny supplikerede Kyblich om det heftigt eftertragtede Apotek i Hovedstaden, og Kongen bad F aku ltetet og Apotekerne i København om igen nøje at eksam inere Ansøgeren efter den seneste om Apote­ kerne udgangne F o ro rdn ing for at se, om han befandtes udi sin Apotekerprofession dygtig og erfaren til sin T jene ste .10) Den 25. J a ­ n u a r 1707 udstedte F aku ltetet og de tre københavnske Apotekere følgende E rk læ ring : Efter E der Kongl: Majestets allernaadigste Befalling af dato d. 13. Novemb. 1706: hafver vi underskrefne for os ladett kalde Bartholus F erd inand i Kyblich, Apoteker udj Kallundborg, hannem paa ny nøje examineret, og befundett, at h an d bedre hafver E rkynd iget sig j eet og andett, som hand ej w idste j forrige Examine at giøre rede for, saa h an d siunes nok j wore Tancker, at kunde wære beqvem till at oprette oc forestaa et Apothecke paa Christianshafn saa frem t hand liereffter med flid will tage sine sager j agt, som han Jligemaade hafver lovet og forsikrett. formoder saaledis Eders Kongelig Magestets Allernaadigste befalling af os allerunderd. at wære Effterlefvet, for- blifvendis stedse Eders Kongelig Majestets A llerunderdanigste troe tienere og Arve Undersaatte H. M u l e . O le W orm . G. F leischer . J. G. B ecker . M. G. SCHARFFENRERG. T re Dage efter at denne E rk læ ring var udstedt, søgte Kyblich endnu en Gang det attraaede Privilegium , og nu naaede han sit M aal.u ) D E N 1. M A R T S 1707 udstedtes nemlig for ham det første Apotekerprivilegium for Kri- stianshavn ; det lød saaledes: F. 4. G: A: V: At Vi A llernaadigst have besk ikket og forordnet, saa og hermed besk ikker og forordner Bartholum Ferdinandi Kyblich til at være Apotheker udi C h ristianshavn, hvortil hand af Facultate Medica og Apothekerne i Voris Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn in examine er dygtig befunden; th i skal hand være os, som sin Absolut og Souverain Arve Konge og Herre, huld og tro, Voris og Voris Kongel: Arvehuses Gavn og Beste søge, Vide og ramm e skade — li -

og fo rd e rv a f yderste magt, evne og form ue h indre, forekomm e og a fvæ rg e ; Udi sæ rdelished sk a l hand tilfo rp ligt væ re, eet V elbestilt og fo rsv arlig t Apotheke der i C h ristian sh avn at oprette og ved lige holde, og sig efter seenist om Apothekerne A lle rn aad ig st udgangne fo ro rd ­ ning og Anbefalede taxt, som det een Æ rlig , tro og oprigtig Apotheker egner og V el an staar, i a llem aad er at rette og forholde, efter den E ed hand Os derpaa A llerund erd an igst G iort og aflagt h ave r, og hand agter at an sv a re og bek iend t væ re ; H vo r imod V i A llern aad ig st h ave r bevilget, at fo r 5 | Bartholus Ferdinandi Kyblich m aa nyde h vis privi­ legier og frih ed e r, som bernt! Apotheker- F o ro rdn in g omm elder og hannem tillad er at nyde, derved og Os E lsk e l: Præsident, Borge- mestere og R aad hersamm ested s herm ed A llern aad ig st Anbefales hannem tilbørligen at hand thæve og fo rsvare. F o rb yd en d es etc:12) D a K y b lic h ly k k e lig og vel v a r b leven Ind ehaver a f sit nye P rivileg ium , lod han den 28 . Marts paa K a llun db o rg B yting læse en T illy sn in g om, at han den 30 . i samm e M aaned vild e holde offentlig A vk tion i sin G aard over en Del Hu sgeraad og L ø sø re ; han opfordrede endvidere dem , som sig med nogle M ed ikam en ter a f han s Apo tek b ehøver imod b illig Betaling, før h an til næ stkomm ende P aa sk e dem in d p ak k e r og bo rtfø rer fra B yen , v il behage at indfinde sig hos ham inden den angivn e T id ; endelig bekend tgør han , at fattige og svage F o lk , som behøver Medicin og ej fo r Fattigdom og A rm od k an betale, kan komm e til ham i han s Apotek fra den 11 . til den 15 . Ap ril, saa skal der uden B etaling b live m eddelt dem M edikam en ter, saa vid t de til deres egen Nytte og B ru g dem nød ­ vend ig b e h ø v e r.13) Ved Skød e a f 20 . Ju n i 1707 afhænd ede han Apo tekergaarden i K a llundbo rg til Borgm ester B r a s .u ) Sit Apotek paa K ristian sh a vn indrettede han i B ræ nd evin sb ræ nd er N iels Jo en sen s Gaard , Langeb rogad e Nr. 10 , nuvæ rende B rogade Nr. 21 . 15) Ret længe kom K y b lich ik k e til at nyde F ru gten a f sin F o r ­ fly tte lse ; han døde i Slu tn ingen a f 1711 og nedsattes 3 . D ecember i V o r F re lse rs K irk e s B egravelse Nr. 111 under O rgelvæ rket; han v a r i dette P estaar det her b egravn e 1252 . L ig , han s Søster, der b e­ gravedes i samm e K irk e 16 . Septem ber 1711 , v a r det 1070 . 16) K y b lich s E fterfø lg er som Apo teker v a r Jakob Bartholomæus, Søn a f Apo teker i R o sk ild e Ja k o b Bartho lom æu s og Anna M unch ; han fødtes 1687 (døbt i D om k irken 8. Marts). B artho lomæu s fik 7 . Maj 1712 B ev illin g til at fortsætte K yb lich s V irk som h ed ; han drev Apoteket i samm e Hus som K y b lic h ; det - 12 -

ejedes 1717 af Skipper Mads Andersen. 17) Im idlertid døde hans Stedfader, Apotheker i Roskilde, Martinus Rahn, seks Aar senere, og Rartholomæus forlod nu K ristianshavn og overtog Apoteket der i Følge Bevilling af 23. Maj 1718. Apoteket paa K ristianshavn var da lukket i flere Aar. I Aaret 1723 søgte nu Apotekersvenden, Destillatør i København, Tobias W irth , om Privilegiet paa K ristianshavn. Han fremlagde sit Eksam ensbevis af 20. Marts 1721 og Apotekerne Gottfried Beckers (Hofapoteket) og Andreas W in thers (Løveapotheket) E rk læ ringer om h an s Capicité og E rfarenhed ; desuden bad han om at m aatte nyde den F rihed , som Apotekerne i de smaa S tæder nød, at brygge Leydnerøl og sælge det pottevis til de fattige syge, som ikkun h a r faa Penge, hvorved han mente at holde Apoteket i bedre S tand end sin Form and . Ansøgningen anbefaledes af Doktorerne F ran ck en au og Buchwald, paa det Byen desto bedre kunde blive forsynet med Medikamenter. Københavns lire Apotekere indstillede, om Bartholomæus m aatte for­ undes sit Privilegium af 1712 fremdeles, saasom han endnu vilde bemøje sig samme at m aintenere og til den Ende vilde indrette et nyt, upaaklageligt Apotek. Det blev da besluttet, at det skulde for­ blive ved den gamle Bevilling, og Oversekretæ ren F rederik Rostgaard fik 6. Oktober 1723 Besked om at tilskrive Magistraten, at den til­ ho ldt Bartholomæus at nedsætte sig paa K ristianshavn saa betimeligt, at hans Apotek kunde være forsynet og i fuldkomm en E tab lissem ent inden næste Paaske, saafrem t han ikke vilde have sit Privilegium fo rb rud t; hertil erklæ rede Bartholomæus sig villig. 18) Han h a r nu formentlig straks slaaet sig ned i den E jendom , som endnu er Apotek, og som han snart efter købte af Svend Svendsen, Ekvipagemester ved det kgl. oktroierede dansk-ostind iske Kompagni, denne afstod ham en Del af sin øvrige Grund og Vaaninger (Skøde 16. J a n u a r 1725, Maalebrev 19. s. M., Grunden 1371 □ Alen stor). I Følge en Vurdering af 24. Marts 1724, da Gaarden beboedes af Oberst Zepelin, bestod den til Gaden i 14 Fag med Indkørsel af et P o rtrum og var af B indingsværk, dog den første Etage til Gaden G rundmur, den havde fri Stolpe til begge Naboer. F o rhu set var 2 Loft højt med en Kvist paa 2 Fag og Kælder under 12 Fag. I Gaarden stod et Sidehus paa 17 Fag, 2 E tager højt med Kvist over 3 Fag, Kælder under 6 Fag, Mur- og B indingsværk, desuden et Tvær- hus paa 9 Fag, 2 Loft højt med Kvist over 3 Fag, ligeledes Mur- og B indingsvæ rk; dette Baghus angaves at være »udi maadelig god Stand«, de øvrige Bygninger »i Stand«. Logementerne i Huset val­ en Stue, beklædt med forgyldt Læder, nogle andre med Panel, Resten - 13 -

med bare Vægge; der fandtes Stald til 4 Heste sam t vel ind rettet Køkken; E jendomm en takseredes til 3000 Rdl. k u ra n t og et fo rsvar­ ligt P an t for 2400 Rdl. ku ran t. Den til Gaarden hørende Bryggefrihed solgte Bartholomæus senere efter kongelig D ispensation til Bryggerlavet. Bartholomæus fik 3. Maj 1717 og 21. J a n u a r 1732 ved kongelige Resolutioner Konsum tionsfrihed paa 2 Okshoveder fransk Brændevin, 2 Okshoveder fransk Vin og 1 Okshoved Vineddike om Aaret. De københavnske Apotekere havde i Modsætning til deres Kol­ leger udenfor Hovedstaden ikke Ret til at drive Vinhandel. B ar­ tholomæus søgte derfor i 1724 om at m aatte til Apothekets Vedlige­ holdelse udsælge et Glas Vin til hvem samme hos ham m aatte for­ lange, hvilket kunde være ham en stor Hjælp til hans Subsistens og tilvejebringe Udgifter til at forsyne Apoteket med gode og forsvarlige Medikamenter. Kancelliet indhentede Københavns Magistrats E rk læ ­ ring i Sagen og fik den tilsendt under 27. November; den udtalte, at Supplikantens Ansøgning om F rihed til at skænke Vin i sit Hus, hvori han havde et Apotek, var stridende mod de V intapperlavet meddelte Artikler, som befalede, at ingen m aatte bruge eller sig af denne Handel ernære, uden h an havde læ rt Professionen, der paa vundet sit Borgerskab og var bleven indsk revet i Lavet; Apotekeren opfyldte ingen af disse Betingelser. Magistraten beklager, at hans Næring ved Apoteket kun var ringe, men derfor kunde der ikke med ham haves større Medynk, saa som ham ikke kunde være ube­ kendt, hvorledes en Mand derved kunde leve, førend h an det antog og sig der n e d s a tte ; th i for nogle Aar siden havde h an ligesom nu dette Apotek, men da forlod han samme og nedsatte sig i Roskilde, hvorfra han igen h a r begivet sig og paany antaget sig K ristianshavns Apotek, altsaa h a r han utvivlagtigt m aattet lære saa meget i den Tid, h an tilforn var boendes her, at han letteligt forud kunde slutte hos sig selv, om han nu derved kunde subsistere uden at søge det, som skulde skade hans Medborgere, eller ikke. Stadens Borgmester og Raad skulde ellers formene, at som Supplikan ten ved Apoteket nød de samme F rih ed er udi adskillige Tilfælde som and re Apotekere i Byen efter deres Privilegiers Tilhold, skulde han da og vel kunne ernære sig derved, om han ellers vilde beflitte sig paa at holde gode og sunde Varer til Fals. Endvidere fremhævedes det, at der paa K ristianshavn boede En, som havde nedsat sig der med kongelig Tilladelse, skænkede Vin og ho ld t aaben Kælder, og han kunde næppe vinde Brødet ved denne H andel; skulde nu Supplikan ten faa lige F rihed med ham , blev det endda siettere, og formodentlig m aatte - 14 -

del om sider fo rvo ld e begge deres Ruin. Som Fø lg e a f M agistratens E rk læ rin g fik da B artho lom æ u s sin Ansøgn ing afslaaet. 19) Om Apotekets ringe Om sæ tning fo religger der en anden O p lys­ n ing i en E rk læ rin g , som form en tlig er afgiven i An ledn ing a f den kongelige Kon firm ation a f 2 . Ja n u a r 1733 paa A po tekerord inan sen a f 4 . D ecem ber 1672 . E rk læ rin g en er afgiven a f K øb enh avn s Magistrat den 22 . Oktober 1732 og ud ia ler, at foruden de fire Apotekere, som stedse (!) h av e r væ ret p rivilegered e udi Køb enh avn , h ar der og A ar og Dag væ ret en p aa K ristian sh a vn , som vel h ave r haft kongelig a llern aad ig st B ev illin g til at holde Apotek samm e Steds, men ik k e p aa den Maade v a r p rivilegeret, som de fire her udi Staden, nem lig at ingen flere a f dette S lag s sig tillige der maatte nedsæ tte; og som h eller ik k e flere Apotekere paa K ristian sh a vn end en ve l kunde er­ nære sig, saa v a r det heller ik k e venteligt, at nogen bemøj er sig derfor. N aar dette ik k e skete, saa h avd e den ene, som bo r der, sig ik k e at besvæ re, og b lev han a ltsaa heller ikk e anderledes ved de fire i Staden behand let, end det skete under dem selv og med den ene ligesom med den anden, nem lig at h ver fo r sig antog og modtog enhver med sine V a re r at fornøje, som hannem derom søgte, og der­ im od savnede den Debit paa samm e, som han ikk e kunde faa og en anden i dens Sted h a v d e .20) Ved Kon firm ationen a f 1733 , der opretholdt den gam le B estem ­ melse om fire Apotekere i K øb enh avn , bestem tes det da o g s a a : Dog skal den pa a K ristian sh a vn boende Apoteker, fo r saa vid t T a lle t angaar, ej ved dette Vores allernaad igste forund te P rivileg ium præ judiceres. B artholomæu s søgte endnu en Gang at fo rbed re sine Om stæn­ digheder. I Begynd elsen a f 1735 søgte han , som tillige h avd e k o n ­ geligt P rivileg ium paa at fo rsyn e Søkvæ sthu set med M edikam en ter, om Kongens T illad else til at væ re alene K væ sthu sets Apoteker, eller, om dette ik k e kunde akko rd ere s, han da m aatte forflytte sit Apotek til Kongens N yto rv, h vo rim od K ristian sh a vn kunde væ re igen til­ fæ lles fo r alle Apo teker i Køb enh avn . Som Grund til Ansøgn ingen an fø rer Bartho lom æu s kort og godt, at han paa K ristian sh a vn har ingen Næ ring og altsaa der ik k e k an subsistere. G eneralkomm issariatel for Søetaten fik denne Ansøgn ing til E r ­ klæ ring, og bad ( 12 . Ju li) K øb enh avn s M agistrat udtale sig, om der maatte væ re flere end fire Apoteker i Køb enh avn , sam t om h vo r længe B artho lomæu s havde opholdt sig i Roskilde. A f M agistratens S v a r a f 27 . Ju li ser det ud, som om det- h ar væ ret Bartlio lomæ i Me­ ning at flytte Apoteket til Kvæ sthuset. 1 øvrigt m eddeler det de b e­ kend te F o rh o ld om Apotekerens Ophold i R o sk ild e og op ly se r lige

ledes, at det under de givne Betingelser var forment flere end de fire eksisterende Apotekere at nedsæ tte sig i København; som den Øvrighed, der skulde have tilbørligt Indseende med, at Fo ro rdn ingen af 1672 skete Fyldest, tilføjer Magistraten om dem : Og da de h id ­ ind til h a r konserveret sig derved, saa var det at ønske, det og frem ­ deles m aatte kontinuere, paa det de kunde leve og den ene ikke skulde være Aarsag i de andres Undergang. Den 5. September kunde Generalkomm issariatet derefter tilskrive Bartholomæus: Hans Kongl: Mayestet h a r paa vores A llerunderdanigste F o re ­ stilling, om hand alleene m aa fournere den gandske Medicameni Le­ verance til de Syge paa Qvesthuuset, den 2. hujus A llernaadigst re­ solveret saaledes: Efter anførte Om stændigheder bevilge vii A llernaadigst, at denne Apothequer Bartholomæus denne Leverance af Medica- menter til Søe-Qvesthuset m aa forundes, saa længe hand de der væ rende Syge med gode og dygtige Medicamenter upaakla- gelig forsyner. Men hånds Anden Ansøgning, om at indfløtte med sit Apoteque fra Christianshafen ind i Staden kan hannem ei vorde accorderet, hvilket vi SL Bartholomæi til behørig Efterlevelse med- deele, saa og derhos notificere: at vii i Dag have tilskreven Doctor Laub, at han udstæder recepterne Alleene til Christians- hafns Apoteque , og ei til nogen af de and re Apotecker i Staden. F . D anneskiold S amsøe . F isker . Lub in . 21) Havde Bartholomæus end Sorger nok for Udkommet, var der vel ogsaa enkelte Ly spunk ter i hans Tilværelse. Saaledes traad te han som den »Stadsapoteker, som længst havde forestaaet Officinen«, ind i det 1740 oprettede Collegium medicum , hvo r h an straks fik en hel Del Arbejde med det nye D ispensatorium og den nye Medi­ cinaltakst, Kollegiet skulde udarbejde, uden at Arbejdet dog fik nogen synderlig p rak tisk Betydning, idet Taksten vel blev færdig og 1749 approberet for saa vidt det kongelige Hof angik; et ny t D ispensato­ rium udkom derimod først 1772. Bartholomæus var gift med Katarine E lisabeth Bøtticher, Datter af Jov in ianu s Bøtticher, Borgmester og To ld inspektør i Falkenburg, og E lisabeth Rahn, der m aaske var Søster til hans Stedfader; hun var Søster til den københavnske Læge Johanne s Gottlieb Bøtticher, som under Pesten 1711 indlagde sig ikke ubetydelige Fortjenester af Hovedstadens Befolkning. - 16 -

P a a Apotekets k a rak te ristisk e M aterialkamm er findes endnu be- va ret en M almm orter med B arth o lom æ u s’ F o rbo g stave r i Spejlm ono ­ gram og kronet med en B la d k ra n s ; desuden bæ rer den følgende In d sk rift:

A benedictione D ivina et L a b o rib u s indefessis p ron ascun tu r tandem divi [ti]æ A (4 1717 . W ig = 7 LU 12 (tt.

M ath ia s de Place købte Apoteket i 1744 (Skøde 12 . Marts) og o v e r­ tog det til P a a sk e rette F lyttetid . Købesumm en v a r 8000 Rdl. ku ran t foruden 200 R ig sd a le r i D isk retion til Bartho lomæ i H u stru ; han s B e ­ villin g udstedtes 21 . F e b ru a r 1744 og kon firm eredes a f F red e rik den Fem te 24 . Marts 1747 , a f K ristian den S yvend e 15 . Ja n u a r 1768 . de P lace b lev født i K jøb enh avn 1719 , han s F o ræ ld re v a r U rtek ræmm er E d v a rd de P lace og Dorotea v. L e n g e rck en ; F am ilien form enes at væ re a f sp an sk A fstamn ing. Heller ik k e denne Apoteker befand t sig vel paa K ristian shavn . I 1750 s k riv e r han i et And ragende til Kongen, at efter det roullerende sp a rg em en t sk al ad sk illige h ave anho ld t om at oprette et n yt Apotek i K ø b en h avn ; men ligesom det er tvæ rtimod Apotekernes P rivileg ier, saa v ild e det og p ræ jud icere dem i deres Næring. H vis Kongen im id ­ lertid heri vilde dispensere, bad de P lace om, at han i saa F a ld maatte foretræ kkes frem for andre i An ledn ing af, at han h avd e Haab om at sukcedere H ofapo teker Gottfried Becker, der døde 19 . F e b ru a r 1750 , h vo rfo r han m aatte væ re betænkt paa at faa et Apotek i Byen . D er­ som han fik P rivileg ium paa at oprette et Apotek paa Kongens N y ­ torv, vilde han gærne sælge og afhænd e K ristian sh a vn s Apotek til den søgende, som sig ellers vilde nedsætte. Dette Andragende b lev dog ik k e bevilget. S y v A ar senere søger de P lace og Jo h a n Gottfried B eck e r om at faa L e veran cen a f M ed ikam en ter til F la a d e n ; de øvrige k øbenhavn sk e Apotekere protesterer og beder om, det m aa have sit F o rb liven d e ved den kongelige Resolu tion a f 1743 , ved h vilken det fastsættes, at alle Apotekerne sku lle nyde lige Deling a f Leverancen . I Collegium m edicum v a r Meningerne meget delte. K ancelliko llegiet indstillede 13 . A p ril 1757 , at K ristian sh a vn s Apotek, der daarligt kunde b estaa og h vis D ekadence befrygtedes, i F red stid maatte nyde L e v e ­ rancen a f H alvdelen og i K rigstid levere Medicin til 8 a f de største Skibe, medens Resten deltes mellem de øvrige Apotekere. Om det samm e søgte da Apoteket ved F red e rik s Hospital, om h vilk e t det - 17 -

m edicin ske Kollegium mente, at det paa Grund a f sin afsondrede B elig ­ genhed ik k e kunde h aabe nogen Næring. Kon seillet tilbagesend te den 12 . Maj Sagen til K an celliko lleg ie t med T illæ g , at m an overlod til samm e, herom efter B efindende selv at gøre F o re stillin g .22) Det b lev da 14 . Ju n i 1757 bestem t, at L e veran cen til Søetaten sku ld e deles saaledes, at K ristian sh a vn s Apotek leverede en T red iedel, Hofapotheket og F red e rik s H ospitals Apotek tilsamm en en T rediedel og de øvrige tre Apo teker i K øb enh avn Resten. En dn u en Gang b lev de P lace begunstiget, idet han ved kongelig Resolu tion a f 3 . Marts 1767 fik den han s Fo rgængere tilstaaede Kon- sum tion sfrihed udvidet til at omfatte 3 O k slioveder fran sk B rændevin . I 1749 v a r de P lace b leven udnæ vn t til v irk e lig K amm erassesso r, og i en A arræ kk e fungerede han som Æ ld ste fo r St. Petri K irke. Vel sagtens fo r at h jæ lpe p aa den knappe Indtægt a f Apoteket b lev A ssesso ren In teressen t i og D irek tø r fo r S alpetervæ rket i H illerød, h v ilk e S tilling er im id lertid væ sen tligst b idrog til at fo rvæ rre han s Om ­ stænd igheder og bevirkede, at han m aatte sk ille sig ved Apoteket. Ved Hof- og Stad srettens Dom a f 31 . Ja n u a r 1785 døm tes han til at ind fri den a f ham den 11 . Septem ber 1767 til Hofsm ed P ed er Møller udstedte Obligation paa 2000 Rdl. med Rente 4 pCt. a f den fra 11 . D ecember 1777 foruden Sag som ko stn inger, ialt 2595 Rdl. Den 4 . A p ril mødte Kongen s Foged for at afæ ske D ebitor Beløbet, og da de P lace erklæ rede ik k e at kunne betale, paastodes der E k seku tion i Gaarden med Apotek og L ab o rato rium sam t V asa, Instrum en ter, M aterialia, Sp irituo sa, S im p licia, K om po sita med videre, som i A po ­ tekets P ak - og U rtekam re sam t Kæ ld er maatte findes og endelig i Debitors Møbler og E ffek te r næst efter den eller dem, som deri paa lovlig Maade næ rm ere m aatte væ re berettigede. Der b lev da gjort Udlæg i Apoteket med vid ere sam t i Indbo til B eløb a f 136 Rd l. 1 $ . Salpetervæ rket v a r im id lertid gaaet ind. Den 1 1 . A p ril 1785 a f­ sagdes en Komm ission sdom , h vo refter de P lace sku ld e betale til G ro s­ serer Jø rg e n L y c h e s Opbudsbo 90 Rdl. 3 $ 9 1 IS1 p fo r h ver a f de 21 A k tier i Væ rket, han h avd e ejet, dertil Ren ter a f Beløbet med 4 pCt. fra 11 . D ecember 1782 og i Sag som ko stn inger 42 R d l.; endvidere skulde han til E ta tsra ad B ruun og B ry g g e r Anchersen betale 15 Rdl. 3 $ 7 55/g7 p fo r h v e r a f sine 21 A k tier med 4 pCt. Rente fra 29 . D ecember 1783 og 21 Rdl. i Omkostn inger. Fogden mødte igen p aa Apoteket den 9 . A u gu st; de P lace kunde ik k e betale de 2516 Rdl. 13 p, der krævedes, men v a r v illig til at bortsæ lge sit Apotek ved A vk tion . E fte r at h ave an ­ givet den i Apoteket staaende P rio rite t til 13200 Rdl. frem kom Apotekeren med en Fo rtegnelse over Beholdere og In strum en ter i Apotekets fo rsk e l- 18 -

lige Rum . E t P ak k am m e r paa 2 . Sal til Gaden b lev forseglet, medens Apotekeren ellers fik Adgang til at bruge a f de øvrige F o rra a d saa meget, som v a r nødvendigt til at holde Apoteket i D rift; han lovede derhos, at dette sku ld e b live abso lu t bortsolgt ved A vk tion inden 14 Dage. Atter ind fand t Fogden sig den 1 . September. Apoteket v a r ik k e b levet solgt, da de P lace fandt, at der ik k e v a r b levet budt saa meget, at han kunde væ re tjent derm ed ; da han stadigt ikk e kunde betale, k ræ vedes der V u rd e rin g ; denne foretoges med det samm e; Gaarden ansattes til 10,000 R d l.; Apoteker paa S vaneapo teket Jo h an n e s A nd reas M yhlenstedt og D em on strato r, L ecto r Chym iæ N iko laj T y c lise n vurderede P riv ile g iet til 4000 Rdl. Under 26 . O k ­ tober indsendte de en Væ rdian sæ ttelse over V a rer, G las og K ru k k er, som de satte til 1800 Rdl. F o r Urter og Rødder sam t P u lv e re a f S im p licia og Kom posita, som v a r bestem te til at følge med P r iv i­ legiet og fandtes paa Lo fterne og M aterialkam ret sam t Sp iritu s og E ssen tser, an sloges den Summ a 300 Rdl. In ven tarium over Bøsser, store og sm aa, i Apotek og M aterialkamm er, Vand- og Sp iritu s- kæ lderen sam t til L abo rato riet henhørende Retorter og Ko lber, Je rn og Malm , som ik k e v a r beregnet under Gaarden s Vu rdering, b lev an sat til om trent 400 Rdl. De to farm acevtisk e Vu rderingsmænd bemæ rked e: De V ah re som ere paa Sah len og P akk amm e ret, ikk e kunde V eyes saa nøye, a f m angel paa R igtig vægt Po ser og an stalter at tømmes udi, saa b liv e r der a f hvert et lidet O vervægt, det v il da vel væ re fornøden , at det ved ud leveringen b liv e r efterveyet, og at K iøberen mod tager og betaler overskudet, ligesom og K iøberen m aae ad vares i fo rveyen at fo rsik re sig selv om V ah renes Beskaffenhed , da efter H amm erslaget ikk e deri kand giøres nogen forand ring. Ved A vk tion a f 19 . Oktober 1785 solgtes Apoteket for 17,201 Rdl. Sæ lgeren forbeholdt sig Bolig til P a a sk e 1786 i Sidehu sets anden E tage for en L e je a f 40 R d l.; Køberen sku ld e op fyld e den med Læ rlingen Knud W ind ing (senere Apo teker i H illerød) den 14 . Ja n u a r 1784 oprettede Kon trakt. Dermed v a r de P laces Saga som Apo theker ud e; han levede endnu i otte A ar, idet han døde 1793 , begravet i Petri K irk e 12 . Ja n u a r. Hans Hustru v a r K aren K ellinghu sen , hun v a r Datter a f U rte­ k ræmm er i Køb enh avn Peter Kellinghu sen og Anna Katrine Hart- m ann ; hun fødtes 1725 , b lev gift med de P lace 25 . Novem ber 1744 og døde 1801 , begravet 8. Ju li.

- 19 -

«

F R A N T Z HEN RICH MÜLLE R.

II. H v a d der h idtil er fortalt, sv a re r til den Skæbne, som overgik de fleste Apoteker i D anm a rk s P ro v in sb y e r ind til det attende A arhund redes Udgang; medens H ovedstadens Apotekere til denne T id næsten alle sad i stor og lønnende V irk som h ed , maatte deres Ko lleger uden for Køb enh avn som Regel kæm pe med sm aa K aar. K ristian s- havn , der helt ned til vore Dage h ar bevaret sit P ræ g som en særlig Del a f K øb enh avn , v a r i tidligere T id endnu mere afsond ret; dens Apotekere led derunder. Men med de P lace va r de trange T id e r fo rb i; med han s E fterfø lger, den kund sk ab srig e, arbejd sd ygtige Müller, ind ­ træder ordnede T ilstande, det gam le Apotek h ar siden han s T id u fo rstyrret fo rtsat sin Udvikling. F ra n tz H enrich Müller, som fulgte efter de P lace, v a r født i Kø b enh avn den 17 . Novem ber 1732 , h an s Fo ræ ld re v a r M aterialfo rvalter ved den kongelige Holm F ran tz H enrich Mü ller og Ø llegaard K ri- stiane E h lers. S in Uddannelse begyndte denne frem ragende F a rm a - cevt p aa Kong Salom on s Apotek i Køb enh avn , h vis P ro v iso r v a r Jo a ch im D ieterich Cappel, der gav sin D iscipel An ledn ing til at lægge sig efter M ineralogi. E fte r at væ re udlæ rt modtog han 1753 K on ­ dition hos Læ gen K ristoffer G ram , som ejede B ragernæ s Apotek i D ramm en ; her fik han L ejligh ed til at besøge Ja rlsb e rg og Kongs- - 20 —

berg Berg- og H yttevæ rker, h vo rved han udvidede sine Indsigter i Hyttevæ senet, desuden gav han s P rin c ip a l ham de første Grunde i Botan iken . 1754 vend te Mü ller tilbage til Kong Salom on s Apotek, h vo r han gjo rde T jeneste i tre Aar. H erfra gik han s Vej til Up sala, h vo r han studerede hos L in n é og W aleriu s i tre F je rd in g a a f. E fte r sin H jem kom st fik han P lad s hos Cappel, der nu v a r b levet Apoteker ved F red e rik s H o sp ita l; der b lev han i 3 A ar og holdt i dette T id s ­ rum med sin P rin c ip a ls T illad else i Apotekets L ab o rato rium offentlige F o relæ sn in ge r over M ineralogi. Ved denne T id h ar Mü ller tænkt paa at skab e sig en fast Stilling. K u ran tbank en s D irektion h avd e i 1759 indgivet et Andragende til Kongen om at maatte oprette sin egen Mønt, og det H aab, Mü ller fik om efter sin An søgn ing at b live antaget som Gardejn ved denne Mønt, fo raarsagede, at han paatog sig en Rejse til B jæ rg væ rk e rn e i Harzen for at gøre sig h ab il til dette Em bede. P a a denne Rejse fik han i H am bo rg Und ervisn ing hos den berøm te D ok im ast (o: P robering skynd ige) Jo h a n And reas C ram er. Da Mü ller kom h jem , b lev han den 23 . December 1760 den nye Mønts Gardejn med en aarlig Gage a f 300 Rdl. Sine F o re ­ læ sn inger fortsatte h an ; de om fattede nu M ineralogi, Metallurgi og m ed icin sk Kem i og led sagedes a f F o rsøg . Mønten stansede an tage­ ligt 1766 sin V irk som h ed , og Müller, der foruden som G ardejn til T id er ogsaa h avd e gjo rt T jeneste som Møntmester, afsked igedes med en foreløbig Pen sion p aa 200 Rdl. Müller havde den 23 . Maj 1764 giftet sig med den to og tyve- aarige Anna Dortea B e rg e r; det gjald t da for ham om at skabe sig en n y L iv s stillin g ; b land t de mange m islykk ed e Anlæg og F o rsøg til bedre Udkomm e, han i denne T id foretog, v a r ogsaa et, der viser, at han allerede nu beskæ ftigede sig med F rem stillin g a f Por- cellæn, en V irk som h ed , der senere gjorde han s N avn bekend t som Stifter a f den kongelige P o rce llæ n sfab rik i Køb enh avn . Han fik 1765 selvanden overlad t nogle Ovne, som tid ligere v a r byggede ved Bastionen R yssen sten , til B rug ved sine Po rcellæ n sfo rsøg, der im id ­ lertid ikk e fik nogen F rem g an g , mest vel paa Grund a f Pengem angel. 1767 indgav han dernæ st til Kongen følgende An søgn ing: Stormægtigste Alternaadigste Arve Konge og Herre. Da jeg ik k e ved nogen F o rseelse eller slet Opførsel er bleven sk ilt ved m it L e v eb rø d ; men saadan m in Sk iæbne h ar væ ret en uomgiængelig Fø lge a f den fo r nogle A ar siden ind tru fne F o ran d rin g - 21 -

med Bankens Mynt, hvor jeg af Directionen var antagen som Gvardein og giorde ved Tilfælde Tieneste som Mynte-Mester; saa, i henseende til m ine forverrede Om stændigheder og den Umuelighed jeg seer for mig med Kone og Børn at kunde komme ud med de mig Naadigst tillagde 200 RdA Pension, som jeg ikke engang er viss paa at be­ holde i T idens Længde: maae jeg nu herved eftter mange mislingede Anlæg og Forsøg til bedre Udkomme, A llerunderdanigst anholde hos Deres Kongl: Majestet om A llernaadigst Tilladelse som Materialist og Laborant her paa Stedet, ligesom paa de fleeste and re store Steder brugelig er, en gros at udsælge og faldholde alle slags Simplicia og præparata medica et chymica, forsaavidt der ikke af een eller anden kunde haves noget særdeles Monopotium i henseende til visse Species. Og at ikke denne m in A llerunderdanigste Ansøgning skulde synes stridende og præjudicerlig for de hervæ rende Apoihequernes forhen Allernaadigst meddelte Privilegier; saa fo rbinder jeg mig til under hvad Mulckt det m aatte være, i K iøbenhavn ikke at udsælge noget af oven meldte en Detail, men Alleene Punde viis og en gros, med m indre een eller anden fattig Apotheqver i de smaae Steder skulde selv finde sin Regning ved at forlange m indre Quantilæi. A llernaadigste Konge! Jeg h a r udstaaet mine Lære-Aar som Apothequer og læ rt alt hvad dertil henhører, jeg h a r og siden giort Chgmien saaledes til m it Hoved -Studium, at jeg giør mig det Aller­ underdanigste Haab, ifald Deres Majestet vilde forunde mig den a n ­ søgte Høy Kongl: Naade, ved min F liid m aaske at kunde contribuere meget til mange Penges Besparelse, som udgaae til fremmede for Medici- nalia, hvilke ved Hielp af grundig Indsigt i det chgmiske Studium kan haves ligesaa gode, ja oftte bedre hos os selv. I henseende til min Capacitæt og fornødne Indsigt da underkaster jeg mig gierne al slags nødvendig Examen, ligesom og m in Boutique i sin Tiid den aarlige sædvanlige Besøg af Stads Plujsico for at overbevise Publicum om mine Medicamenters Bonité og rette Præparation. Men som der vil medgaae en Anseelig Capital til en saadan Etablissement og Debilen maaske b li­ ver ringere sær i Begyndelsen, saa udbeder jeg mig tillige A llerunder­ danigst, At Deres Kongl: MajA A llernaadigst tillader mig i min Bou­ tique tillige at fald holde alle slags Specerier og andet som henhø rer til Almindelig Urtekram . J A llerunderdanigst Haab om Allernaadigst Bønhørelse henlever jeg al m in Tiid med den Allerdybeste Devotion. Deres Kongl. MajA Allerunderdanigste tro Arve Kiøbenhavn Undersaat og T iener d. 3. November 1767. F r a n t z H e n r ic h M ü l l e r .

- 2 2 -

Hofapoteker Joh an Gottfried Becker og Svaneapotekets Inde­ haver, Kancelliraad Kristoffer Herfort Mangor, indgav den 26. No­ vember til Collegium medicum en Forestilling herimod. De erklæ rer ikke at kunne have noget imod hans Ansøgning, hvis den kun gaar ud paa Handel med de Ting, som Fo rordningen af 19. November 1681 tillader Destillatører, Drogister eller Materialister at m aatte fal- holde tilligemed Apotekerne; men da han melder om alle Slags Simplicia og Præparata medica et chym ica, som det i Følge § 9 af Foro rdn ingen af 4. December 1672 alene er Apotekerne tillad t at handle med saa vel en gros som en detail, saa forhaaber de under- danigst, paa Grund saa vel af de dem forundte Privilegier som af den nævnte Fo rordning, at Müllers Ansøgning ej bliver ham bevilget, allerhelst desuden alle hans Grunde, hvo rpaa den mod de kongelige allernaadigste F o ro rdn inger stridende Ansøgning er bygget, er meget svage. Disse Grunde gennemgaas derefter en efter en saaledes: 1) hans første Grund er at hand haver læ rt Apoteker Kunsten og haver giort sig habil i Chym ien. Dette nægtes ey, men tillige kand og være sandt, at der kand findes flere lige saa habile , er hand habit, som ikke nægtes, men tvertimod gierne troes, da flyder deraf jo ingenlunde at han til and re Medborgeres, som forhaabentlig ogsaa tilstaas udfo rdrende habilité, Skade og Tab skal forfremmes. 2) hand h aaber ved sin F liid at contribuere til mange Penges Be­ sparelse for Medicinalia, hvilke ved Hiælp af grundig Jnd sig t i det chym iske S tudium kand haves liige saa gode, ja ofte bedre hos os end hos fremmede. De faa, ja meget faa præparata chym ica, som af Apotekerne her ey forfærdiges, da samme i Henseende til den ringe Afsætning deraf ere for bekostelige at forfærdige i saa smaa qvantiteter, som aarligen forbruges, forskrives mestendeels alle fra Frederichsborg eller Altona, saa at disse Penge, der desuden ere gandske faae, ey gaa til frem ­ mede, men blive meestendeels i Landet, saa at rimelig vis meget faa Penge ville ved ald anvendende F liid spares. — Boniteten an- gaaende, da tør vi, udj paakomm ende tvivl, altid underkaste deslige forskrevne præparata chym ica den skarpeste E xam en af høylovlige Collegio Medico; da vi ere vis paa, at de vil befindes at være som de bør, endskiønt at de Laboranter fra hvilke de ere forskrevne ju s t ey brillerer af grundig Jndsig t i Chym ien, ja! det ville næsten være for­ nærmeligt imod den af det Medicinske Facullet aarligen i alle Apoteker holdende Visitation at tænke anderledes. 3) E ftter som der ere Laboranter i andre store Stæder.

23 -

-

Udj Kongens Riger og Lande er og ligesaavel som i fremmede Riger Laboranter, saaledes ere der fleere end een i Altona, og disse, endskiønd t samme Sted formedelst sit beliggende og Naboelag med tydske Stæder haver meget større Aftræk end den aller/m ¿u/este og allerlykkeligste Labo rant nogen T id kand haabe at faae i Kiøben- ha vn , kand dog neppe slaa sig igiennem og ere oftte forlegen nok med deres varer. Kongl: allernaadigst Privilegium at destillere Skee Vand etc. er ogsaa fo rund t een Mand her j: i Frederichsborg nemlig men hand haver saa liden Aftræk og Afsættning baade af sit Skee Vand og A rcanum duplicalum , at hand næsten altid er i høyeste Grad forlegen dermed. — 4) Hand vil Soulagere Apotekerne i smaa Stæderne, ved at sælge i Pundeviis eller ringere qvantité! — men jo større qvantitéter hand afsætter, jo større præ judice giør hand os. Desuden bliver Apotekerne i smaa Stæderne paa ingen Maade herved mere soulageret end nu skeer. E enhver Apoteker her i Staden giør vist imod dem paa m indre Stæder stedse ju s t det samme som Supplicanten her tilbyder sig. De fleeste af dem om ikke alle have forhen serveret paa et eller andet Apoteke her, og haver derfore for forrige Tieneste ogsaa Rettighed til ald muelig assistence. 5) Hand vil underkaste Sig E xam en og sin Boutiqve aarlig Visi­ tation. Men hvad Forskiæl da paa et Apoteke og denne L aborant Bou­ tiqve? heraf sees tydeligt Supplicantens Rette Hensigt, alleeneste nemlig at ville under et opdigted Navn af Materialist eller L aborant tilsnige sig at være Apoteker i Kiøbenhavn. 6) At hand med Kone og Børn nu i sine forværrede Omstændig­ heder umueligen kand komme ud med de liam tillagde 200 Rdl. i Pension. skulle dette a rgum ent gieide, da behøvede eenhver, der be­ kom Lyst, at indgive een eller anden Ansøgning til nogen aller­ naadigst privilegereds præjudice, alleeneste at giftte sig for at naa sit Ønske. 7) Supplicanten beraaber Sig end ydermeere paa mange mislin- gede Anlæg og Forsøg til bedre Udkomme æc: Det er alleeneste bekiendt, at han h a r forladt Apoteker Kunsten for den erholdte E tablissement ved Banqvens Myndt. Da denne ophørte, stod ham alletiider aaben igien videre at forsøge sin Lykke ved den af ham forladte Apoteker-Kunst, da der siden den tiid haver været, og endnu er, fleere end et Apoteke til Kiøbs og det til deels paa anseelige Stæder i Hans Majesléts Riger og Lande, men det synes

24 -

-